Gå til hovedindhold

Aug. 2022 | Common Sense, Airplant, siddemøbel, BART

Projekt Common Sense om indeklima og lokalefordeling i folkeskoler er afsluttet. Det samme er projekt BART. Airplant genoptages efter Corona-nedlukning, og medarbejdere i MBU kan glæde sig over, at de første skridt er taget til et nyt siddemøbel, der på sigt skal forebygge arbejdsskader og nedslidning i daginstitutioner.

Indhold

    frederiksbjergskole, trappe, klatrevæg

    Common Sense

    Projektet er afsluttet, og projektlederen har orienteret sekretariatet om resultaterne. Common Sense blev desværre meget påvirket af Corona, da skolerne i projektperioden havde aflyst al fysisk undervisning. Det var derfor nytteløst at forsøge at teste den app, der skulle vise lokalefordeling og luftkvalitet og vise, om der er muligheder for at udnytte lokaler bedre og smartere. Det var overraskende, at lokalerne på en forholdsvis ny folkeskole viste, at skolens lokaler ikke helt bliver brugt, som de var tænkt. Projektet har give god viden til brug for etablering af nye skoler og renovering af gamle. Common Sense (aarhus.dk)

     

    ariplant, plante, krukke, tekstbobler

    Airplant

    Projekt Airplant løbes i gang igen efter ufrivilligt stop pga. Corona. Kommende tests vil finde sted på kontorer på Grøndalsvej 1 i oktober. Når planterne er placeret hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladserne, installeres også sensorer i lokalerne for at måle luftkvaliteten. Data fra sensorer suppleres af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne. Spørgerunden er færdig inden juleferien, og efter ferien bearbejdes data fra sensorerne. Airplant til befugtning af tørt indeklima (aarhus.dk)

     

    siddemøbel, mbu, der tegnes og bygges

    Siddemøbel til medarbejdere i dagsinstitutioner

    En ny type sidderedskab skal afhjælpe belastninger og afledte negative effekter af lave arbejdsstillinger. Et planlagt innovationssprint er afholdt under supervision af CFIA. Som resultat af sprintet blev der udviklet en prototype på et lavt sidderedskab til medarbejderne, som på sigt kan have en gavnlig effekt på sygefravær og nedslidning. Projektlederne fra MBU er meget interesserede i at få sat sidderedskabet i produktion og vil på sigt forsøge at indgå i et samarbejde med en producent.

     

    bart, byggeriets regeltjek

    BART, Byggeriets Automatiske Regeltjek

    Det store projekt er afsluttet med et lille bidrag fra VT OPI-puljen. Niras tilbyder at holde en times orienteringsmøde for Aarhus Kommune for at informere om resultater. OPI-Sekretariatets koordinatorer og sekretariatsmedlemmerne undersøger, om der er interesse i de forskellige bygningsafdelinger for et infomøde med Niras. BART (aarhus.dk)

     

    Intra-gruppe lukket

    Her lidt ananas i egen juice: Ane Locht, der står for OPI-puljens kommunikation, har nedlagt VT OPI-puljens gruppe på Aarhus Intra. Der var kun bidrag fra Ane og Jacob Hanberg Gohlke, projektleder for OPI-projekter og ansat i Velfærdsteknologi & Hjælpemidler, MSO. De manglende bidrag og interaktioner fra gruppens medlemmer indikerer, at intra-gruppen ikke giver værdi for OPI-puljens projektledere. 

      

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023