Gå til hovedindhold

Medicinteknologi

Medicinteknologier bliver nu implementeret i Aarhus Kommune. Den første intro og undervisning blev kickstartet med et arrangement i februar 2026 med deltagelse af leverandører og nøglepersoner fra praksis.

Indhold

    Der er afholdt undervisning af tovholdere som første skridt i implementering af medicinteknologi i hjemmeplejen. I undervisningen deltog sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og velfærdsteknologi-pionerer, der er tilknyttet forskellige teams og sundhedsenheder i den nordlige del af byen.

    Leverandører af medicinteknologierne havde hver sin stand til arrangementet. Medicinteknologien MedimiSmart fra MedicCare er til medicin, der ikke kan pakkes i dosisposer. Til brug for borgere, der tager medicin flere gange dagligt, eller hvor der er mange forandringer i medicin og store dispenseringer.

    Tovholderne har en særlig opgave med at få fundet borgere, der er egnede til at anvende en medicinteknologi. Tovholderne skal desuden få borgerne godt i gang med at bruge teknologien.

    Teknologien Medido fra Evondos understøtter anvendelse af dosispakket medicin og er let at tage med på tur.

    Undervisningen er tilrettelagt med et kort oplæg fra de to ansvarlige implementeringskonsulenter. Herefter blev deltagerne inddelt i grupper og gik fra leverandør-stand til stand for at høre om de medicinteknologier, som tages i brug. 

    Medicinteknologien Smila fra Nomeco understøtter anvendelse af dosispakket medicin med mulighed for videoopkald til borgeren for at sikre, at medicinen kommer i munden.

    Tovholderens opgaver

    • Screening ifm. med sygeplejefaglig udredning
    • Tildeling af ydelser og tilretning af handlingsanvisninger
    • Send observation (Medicinteknologi - resultat af screening)
    • Den gode opstart ved borger
    • Indsætning af nye dosisruller
    • Opfølgning på borgers anvendelse af medicinteknologien og samarbejde med e-Teamet

    e-Teamets opgave

    Aarhus Kommunes nødkaldscentral, som er en del af e-Teamet, håndterer alarmer fra medicinteknologier og yder Sundhedsfaglig og teknisk support.

    Sidst opdateret: 19. februar 2026