Accel-Heal | Sårheling
Projektet er afsluttet. Accel-Heal fungerer med elektrisk stimulationsterapi og fremmer heling af sår og reducerer sårsmerter. Accel-Heal blev med succes afprøvet i Aarhus Kommune og teknologien er nu implementeret af Sårteamet i hjemmeplejen og på plejehjem.
Se evalueringsrapport.
Video
Se video med Inger, der deltog i projektet med et genstridigt og meget smertefuldt skinnebenssår.
Teknologi
Accel-Heal er en bærbar anordning med elektrisk stimulationsterapi, der fremmer helingen af vanskeligt helende, kroniske bensår og reducerer sårsmerter.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, om udenlandske erfaringer med Accel-Heal kan genfindes og yderligere underbygges i et dansk, kommunalt miljø.
Forventede resultater:
· Opheling af sår med væsentlig større hastighed
· Markant smertereduktion efter syv dage
· Forbedret søvnkvalitet, gang og afføringsmønster
· Forbedret livskvalitet
Målgruppe
Borgere med kroniske bensår, der har vanskeligt ved at hele, dvs. hvor ophelingen tager længere tid end seks uger og kun har 2-3 % reduktion i areal ugentligt. Der deltager 30 borgere i projektet.
Borgerne fordeler sig i to målgrupper:
· Borgere med venøse/blandingssår svarende til ca. 250 borgere årligt
· Borgere med vanskeligt helende kirurgiske sår og diabetiske fodsår svarende til ca. 100 borgere årligt
Baggrund
En statusrapport fra sårteamet fra 2021 beskriver, at sårbehandling er den næsthyppigste ydelse i MSO efter medicinering. Der er yderligere en årlig stigning på 4% i antallet af borgere som modtager sårbehandling i sundhedsklinikker, eget hjem eller på plejehjemmene.
Projektledelse
Projektleder Marie Friis Gerdsen, mafg@aarhus.dk Velfærdsteknologi & Hjælpemidler
Samarbejdspartnere: Jane Hampton, Winnie Knop Schjøtt og Mette Gorell Riis, Sårteamet MSO
Accel-Heal (virksomhed), forhandlet af OneMed
Projektperiode
Formodet start ca. oktober 2024. Løber i 12 måneder.
(Illustration: Accel-Heal)