Gå til hovedindhold

Reminiscens gennem VR

Med en velfærdsteknologisk reminiscens-pakke vil Aarhus Kommune udbrede anvendelsen af VR på plejehjem og derigennem være med til at vække erindringer og skabe aktiviteter, som styrker trivsel og funktionsniveau for mennesker med demens.

Indhold

    Projektet blev indledt med en workshop på Dokk1 den 11. december 2024, hvor projektleder og virksomheden TakeaWalk deltog sammen med projektdeltagerne fra plejehjem. 

     

    Teknologien

    Løsningen Take Care fra virksomheden Talk a Walk er valgt efter kriterier om funktionalitet, indhold, brugervenlighed og pris. 

    Take Care er specifikt udviklet til at gøre VR-oplevelser tilgængelige for ældre borgere på plejehjem. Udstyret består af en tablet og to sæt VR-briller. Medarbejderne kan via. tablet se og styre de oplevelser, som borgerne har i VR-brillerne. Hvert plejehjem tildeles også en 3-årig licens til TakeaWalk's app med VR-videobibliotek. Virksomheden yder oplæring og løbende teknisk service og support undervejs i projektet.

    Erfaringen fra tidligere afprøvninger i Aarhus kommune med samme VR-platform viser, at medarbejderne allerede efter første undervisning kunne bruge systemets funktioner.

     

    Formål

    Formålet med projektet er at bygge videre på tidligere erfaringer med at bruge Virtual Reality (VR) til at skabe meningsfulde dialoger og reminiscensoplevelser for borgere på plejehjem i Aarhus Kommune.

    Projektet skal:

    • udbrede brugen af VR til flere plejehjem og derigennem være med til at vække erindringer
    • styrke den enkeltes oplevelse af identitet og tilhørsforhold
    • stimulere til aktivitet og kommunikation og dermed styrke funktionsniveau og trivsel hos den enkelte

     

    Målgrupper 1 og 2

    1. Beboere med demensdiagnose: Disse beboere oplever bl.a. hukommelsestab og forvirring. VR forventes at kunne være med til at vække erindringer og minder og herigennem stimulere til aktivitet og kommunikation.

    2. Beboere med udfordringer i deltagelse: Beboere med fysiske eller kognitive begrænsninger, der har svært ved at deltage i traditionelle aktiviteter. VR gør det muligt at deltage i tilgængelige og engagerende oplevelser i mange forskellige miljøer, der kan udvælges på baggrund af borgens livshistorie og ønsker. VR stiller som udgangspunkt ingen krav til borgerens fysiske funktionsniveau.

     

    Hovedaktiviteter i projektet

    • Implementering af VR-løsningen “Take Care” på 20 plejehjem
    • Undervisning af personalet i brugen af VR-teknologien
    • Udvikling af dedikerede videoer efter plejehjemmenes behov
    • Understøttelse af brugen af VR løbende
    • Løbende evaluering af personalets anvendelse
    • Løbende evaluering af borgernes oplevelse og trivsel

    Projektledelse og -periode

    Projektleder er Mikkel Svindt Fransgård, cand.scient.techn. i Idrætsteknologi

    Projektet løber i perioden 2024-2027, hvor der er mulighed for, at 20 plejehjem kan deltage. Der deltager to medarbejdere fra hvert plejehjem, hvor den ene er velfærdsteknologi-pionér.

     

    Sidst opdateret: 10. juni 2025