• Det er projektets formål at undersøge, om en interaktiv skærm kan mindske uro hos beboerne
  • Det er også et formål at undersøge, om mindre uro frigiver tid til en mere effektiv vejledning på tomandshånd og andre pædagogiske indsatser

Beboere i bofællesskaber, der er kendetegnede ved:

  • kognitive udfordringer
  • behov for struktur og information
  • sensitivitet overfor forandringer, de ikke er informerede om

 

  • Beboerne i Bofællesskabet Hasselager har kognitive udfordringer. Det betyder, at de har et stort behov for struktur og information
  • Kommunikation fra medarbejderne til beboerne foregår via opslagstavle og personlig kontakt 
  • Beboerne er sensitive over for forandringer, de ikke er tydeligt informerede om
  • Når der opstår forvirring, forstyrres medarbejderne af beboernes mange, gentagne spørgsmål af praktisk art: Hvem er på arbejde? Hvornår er der aktivitetstilbud?
  • Det tager tid fra andre pædagogiske indsatser  
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, MSB

VTU-puljen

2017 - 2018

Projektet viste, at teknologien var med til at forbedre personalets arbejdsmiljø i form af færre afbrydelser og mere tid til pædagogiske indsatser. Dette skete ved, at beboerne selvstændigt opsøgte og fandt den nødvendige information, fremfor at skulle forstyrre personalet med spørgsmål om informationen.

Teknologien giver en fleksibilitet, så medarbejderne fx kan melde ind på tavlen, hvis de er forsinkede. Det medfører en forudsigelighed, idet oplysningerne således er til at regne med, hvilket giver ro og tryghed hos beboerne. Det har en høj værdi.

Skærmen er med til at synliggøre de borgerstyrede interne aktiviteter, og det motiverer til deltagelse, at beboerne kan se, hvem der allerede har tilmeldt sig. Det gør det lettere at integrere i de sociale arrangementer. Dermed understøttes den sociale sammenhængskraft.

Hvis lokale tilbud vælger at prioritere et indkøb, er det fint, men MSB anbefaler ikke på nuværende tidspunkt en central investering i kommunikationsskærme.