Der udvikles en fælles, digital platform for høringer for hele Aarhus kommune. Platformen standardiserer arbejdet med høringer. Samtidig tilbyder høringsplatformen borgerne et bedre overblik over høringer og en mere tilgængelig interaktionsmulighed, end vi tilbyder i dag. 
  • Projektets formål er at få udviklet og testet en version 1.0 af et høringsmodul, der er effektivt for medarbejderne, brugervenligt for borgerne og en del af en større vision om digital borgerinddragelse i Aarhus.
  • Aarhus Kommune ønsker at øge tilliden mellem det politiske niveau og borgerne for at muliggøre fælles opmærksomhed, inddragelse og samskabelse.

 

  • Høringer henvender sig bredt til alle Aarhus-borgere, organisationer og virksomheder.
  • Sekundært er målgruppen de medarbejdere, der arbejder med høringer som en del af deres opgaveløsning.
  • Aarhus Kommune udsender ca. 60-70 høringer om året; heraf har Teknik og Miljø (MTM) den klart største andel med 80-90 procent.
  • Høringer kan koste op til 20.000 kr pr. stk. at oprette i nuværende systemer.
  • I dag anvendes bare i MTM 3-4 forskellige systemer/metoder til at understøtte høringer, og arbejdsprocesserne kan være meget forskellige. 
  • Der er ingen fælles standarder, arbejdsprocesser eller ”code of conduct” på tværs af Aarhus. For borgerne medfører det mangel på sammenhæng, uoverskuelighed, udeblivende engagement og manglende tillid. Samtidig er det dyrt.

Projektejer

MKB Borgerservice, Lene Hartig Danielsen

Projektleder

MKB, ITK, Michelle Back Lindstrøm

Samarbejdsparter

Primære partnere

MKB: ITK Lab, projektledelse, Anne Vest Hansen (afdelingsleder)

ITK Design: teknisk udvikling

Borgerservice: tværgående perspektiver og forankring ift. medborgerskab,  Torben Glock (projektleder)

CFIA: procesunderstøttelse ift. borger- og medarbejderinddragelse og konceptudvikling

MTM: digitalisering og GIS, Søren Dall Hansen (IT-chef) og Mikkel Dall (IT-projektleder)

Center for Byudvikling og Mobilitet: Louise Pape Rydahl (centerchef), Signe Maibom Krøjgaard (teamleder), Rikke Edberg (arkitekt i Planafdelingen)

Sekundære partnere

BA: kommunikation v/Lise Uhre Pless, Per Ryolf

Evt. ad hoc-deltagelse af MSB, MSO og MBU i relevante workshop-aktiviteter for at sikre viden om høringsprocesser på tværs

Desuden koordineres med kommunikationsstyregruppen ift. at sikre tværgående forankring og fremtidigt driftsetup.

 

 

 

  • VTU-puljen
  • Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø (MTM)

November 2017 - Juli 2018

Platformen er i drift og findes her: deltag.aarhus.dk/hoering 

Reduktion i tidsforbrug endnu ikke dokumenteret

Der har i projektet været udvalgt tre høringer som pilottest, og det er på baggrund af disse evalueringen er foretaget. Dog viste det sig, at selve e-doc-integrationen endnu ikke var helt klar til at blive anvendt. Derfor har det ikke været muligt  at lave en reel kvantitativ måling af tidsforbruget med henblik på at undersøge en eventuel minimering af tidsforbrug hos relevante medarbejdere.

Ny effektmåling planlagt

Det anbefales, at der efter sommeren 2019 foretages endnu en evaluering med henblik på at måle effektiviseringsgevinsten. Til den tid vil diverse tekniske mangler være rettede til. Desuden vil relevante nøglemedarbejdere have lært systemet bedre at kende og kan derfor komme med en mere eksakt besvarelse.

Portal er god til lokalplaner

Portalen har været så vel modtaget hos Planafdelingen hos MTM, der er afsendere for langt de fleste høringer i Aarhus Kommune (lokalplaner), at de har besluttet sig for at anvende portalen i fremtiden. MTM oplever en en kvalitativ forbedring i arbejdsgange.

Tilfredshed hos borgerne

Der er lavet en kvalitativ undersøgelse hos de borgere om deres oplevelse af portalen. Det meste feedback har været overvejende positiv.