Virtuelle milepælssamtaler
Det undersøges, om flere pårørende kan deltage, når milepælssamtaler foregår online, og om det er nemmere at få rette fagpersoner med.
Problemstilling
Milepælssamtaler med borgere, der har lidt funktionstab, giver udfordringer i deres nuværende form.
Medarbejderne oplever at:
- det er svært at få alle vigtige interessenter med fysisk til møderne
- pårørende har svært ved at møde fysisk op ved borgeren i arbejdstiden
- der bruges meget tid på koordineringsarbejde og transport, når møderne afholdes fysisk hos borgeren.
Ny model for samtaler
I Sundhedsenheden arbejder man med korterevarende borgerforløb, dvs. forløb der typisk har en varighed af 8-12 uger. I forløbene er der fokus på udredning, udvikling, træning og rehabilitering af borgerne, der har haft et funktionstab, med henblik på at understøtte borgerne i at blive selvhjulpne igen eller i at kunne klare sig med mindst mulig støtte fra Sundhed og Omsorg.
I løbet af borgerens forløb skal der afholdes følgende samtaler (se nedenstående figur), som i nuværende praksis afholdes fysisk hjemme hos borgeren. Online-møder over Teams afprøves i de situationer, hvor det efter medarbejdernes mening kan lade sig gøre og kan give værdi for deltagerne.
Teknologi
Milepælssamtalerne bliver i projektet afholdt som et hybridt møde, hvor der er en til to medarbejdere hjemme hos borgeren under samtalen; borgerens kontaktperson og den forløbsansvarlige. Medarbejderne medbringer en bærbar PC med SIM-kort, et konferencekamera med indbygget mikrofon og højtaler samt en CURA-tablet til dokumentation af samtalen. De resterende deltagere i samtalen er med virtuelt ved brug af Microsoft Teams på den bærbare PC.
Formål:
- at pårørende oftere deltager i borgernes milepælssamtaler
- at de rigtige med arbejdere kan deltage i milepælssamtaler
- at reducere antallet af medarbejdere, der skal møde op i borgers hjem til samtalerne
Mål:
- at afholde flere hybridmøder hos borgeren ved brug af Microsoft Teams
- at gøre det nemmere for flere fagpersoner og pårørende at deltage i milepælssamtalerne virtuelt
- at øge antallet af samarbejdspartneres og pårørendes deltagelse
- at undersøge, om milepælssamtalerne i forløbsmodellen bliver mere tværfaglige
- at undersøge, hvordan virtuelle milepælssamtaler påvirker tidsforbruget til samtalen og til transport
- at sikre, at løsningen er brugervenlig for medarbejderne
Kontakt
Jacob Handberg Dyhr
Projektleder
Telefon: +45 41 85 76 14
Mail: gjah@aarhus.dk