Gå til hovedindhold

Virtuel holdtræning Folkesundhed

Projektet undersøger, om borgere, der ellers ikke ville møde op til træning, vil deltage i virtuel holdtræning. Mød Ole i video.

Indhold

    Seneste nyt om Virtuel Holdtræning Virtuel holdtræning motiverer borgerne (aarhus.dk) 

    Formålet med virtuel holdtræning er at finde ud af, om Folkesundhed Aarhus Midt kan fange nogle af de borgere, som har svært ved at møde op eller ikke har lyst til at møde op til træning. Projektet undersøger også, om den virtuelle træning gør, at borgerne oftere deltager i træningen. Samtidig tester projektet, hvor mange borgere to fysioterapeuter kan træne på én gang med god kvalitet. 

    Ole: Hvis jeg ikke var kommet med i forløbet her, så tror jeg ikke, at jeg havde fået trænet mere end højest 3-4 gange. Så var det nok løbet ud i sandet.

     

    Teknologien

    I projektet bruges en kombination af Microsoft Teams og Exorlive Go, hvor borgeren via et link i Exorlive Go kan få nem adgang til et videomøde i Microsoft Teams. Dette giver en brugervenlig adgang. Borgere, der ikke har egne devices (tablet eller PC), kan låne en nedlåst tablet fra FællesserviceCenter, hvor borgeren kun har adgang til Exorlive Go

    Terapeuten har en 76” skærm til rådighed med kamera monteret ovenpå. Skærmen er placeret i et træningslokale, hvor der er god plads til at vise øvelserne.

    I et tilstødende lokale er der en supportterapeut, som har en stor skærm til at se borgerne træne, en tablet til dokumentation og en mobiltelefon til at ringe til borgerne, hvis de skulle blive utilpasse under træningen.

     

    Formål:

    • At afprøve kombination af Exorlive Go og Microsoft Teams til at udføre virtuel holdtræning med borgere på Folkesundhed, samt undersøge borgernes oplevelse af brugervenligheden af den tekniske løsning, vejledningerne og behovet for låneudstyr.

     

    Mål:

    • At udvikle arbejdsgange til vejledning af borgere i opsætning af lånetablet eller egne devices
    • At evaluere, om virtuel holdtræning øger borgernes gennemførsel af træning og mulighed for at deltage i træningen for borgere, der kun i begrænset omfang møder op til fremmødetræningen på Folkesundhed Aarhus
    • At undersøge det maksimale antal holddeltagere, der kan trænes med god faglig kvalitet i et set-up med to terapeuter
    • At undersøge, om træningsintensiteten målt med puls i den virtuelle holdtræning er sammenlignelig med fremmødetræning på Folkesundhed
    • At undersøge, hvilke elementer borgere og fysioterapeuter tillægger betydning i forhold til gennemførsel og værdi af virtuel holdtræning.

    Målgrupper:

    • I projektet deltog borgere som er i forløb under diabetes, cancer, KOL eller hjerte hos Folkesundhed Aarhus Midt.
    Sidst opdateret: 17. december 2024

    Dokumenter