Gå til hovedindhold

PRO-data

Projektet har undersøgt, om en app til indsamling af PRO-data til ryg- og håndproblematikker giver borgerne en oplevelse af mere medbestemmelse.

Indhold

    Klik Download i højre side af skærmen for at læse evalueringsrapport.

    PRO-data eller PRO (Patient Reported Outcome Data) er data om borgerens helbredstilstand, rapporteret direkte af borgeren.

    Projektet ønskede bl.a. viden om, hvorvidt en app med PRO, i dette tilfælde appen MIRA, kan øge borgeres aktive deltagelse i eget forløb. 

    Konkret svares på:

    • Kan borgerne gennem brug af PRO-data i en app få øget aktiv deltagelse i eget forløb?
    • Kan borgerne gennem brug af PRO-data i en app i højere grad håndtere hverdagen med ryg-/håndproblematikker?
    • Får terapeuterne øget viden om borgene til gavn for borgerens rehabiliteringsforløb?
    • Kan brug af PRO-data i en app øge andelen af gennemførte rygforløb på OGC?
    • Hvordan kan en app give nytteværdi?

    Konklusion på evaluering

    Alle parter var i interviews overordnet set positive overfor en app med PRO.

    • Borgere og terapeuter oplevede, at en app med PRO fungerede som redskab til forankring og effektivisering af samtalen mellem borger og fysioterapeut.
    • Terapeuterne oplevede, at borgernes udfordringer blev synlige og konkrete for alle parter, og at denne viden kunne vise årsagssammenhænge og give indsigt i egen sygdom.

    Ortopædisk Genoptræningscenter har imidlertid allerede stort fokus på at aktivere borgerne i eget forløb; de positive fund fra interviews kunne ikke bekræftes, når vi målte på borgernes oplevede inddragelse, trivsel, funktionsniveau, fear avoidance og evne til at håndtere smerter. Der var ingen forskel mellem kontrolgruppe og gruppen i projektet.

    Anvendelse af app med PRO er ikke for alle, men det er svært på forhånd at vurdere, hvilke borgere der kan anvende app´en.

    Vi har erfaret at borgere i ukomplicerede forløb, hvor der forventes en fremgang, vil opleve det som unødvendigt. Borgere i komplicerede forløb vil have mere gavn af app, når de kan overskue og rumme en app på trods af deres forløb.

    En app kan give værdi i enkelte forløb, men kan formentlig ikke optimere forløbene yderligere, når forløbene er på et højt specialiseret center som Ortopædisk GenoptræningsCenter.   

    Sidst opdateret: 16. december 2024

    Dokumenter