Intro til Projekt Tilpasset Telerehabilitering
5-årigt projekt med en række delprojekter, hvor erfaringer med telerehabilitering/onlinetræning i Aarhus Kommune under corona indsamles og omsættes til permanente tilbud til borgerne.
Formål
Det overordnede formål med paraplyen af projekter er:
at skabe differentierede trænings- og rehabiliteringstilbud, der muliggør mere træning og mere medbestemmelse for borgeren samt øger brugen af virtuelle konsultationer.
Målet er
- mere træning for flere (ved at udvide muligheder for træning og fleksibilitet i konsultationsform)
- mere træning for den enkelte (ved at borgerne involveres mere i egne forløb - medbestemmelse)
- mulighed for at nedsætte smitterisiko, ved at virtuelle konsultationer bliver et obligatorisk tilbud
- mulighed for at nå nye borgere og målgrupper, når det fysisk fremmøde helt eller delvist kan erstattes af andre mødeformer
Indhold
Vi når i mål ved at lave en række delprojekter, som primært foregår i Sundhed & Forebyggelse og Pleje & Rehabilitering.
Delprojekterne udvikler sig løbende med afsæt i behov fra praksis og de teknologier, der har vist sig at virke i andre omgivelser, som herefter afprøves og tilpasses, så de passer ind i arbejdsgangene i Sundhed og Omsorg.
De løsninger, der gennem en systematisk evaluering viser sig at give størst værdi, implementeres efterfølgende.
Oversigt over delprojekter
- Holdtræning over skærm (Virtuel holdtræning)
- Digitale konsultationer (1 til 1 videomøder)
- Individuelle videovejledninger (Min Video)
- Indsamling og anvendelse af borgerrapporterede data (PRO-data)
- Teknologi til afvikling af borgerkonferencer ved overgange internt i kommunen (Virtuelle milepælssamtaler)
I projektudviklingen inddrages frontpersonale, ledere og borgere som aktive medspillere.
I spidsen for projektet står
Projektleder Jacob Handberg Dyhr og udviklingsterapeut Frank Lambreth Jensen
Kontakt
Jacob Handberg Dyhr
Projektleder
Telefon: +45 41 85 76 14
Mail: gjah@aarhus.dk