Gå til hovedindhold

Evaluering | Biologisk lys giver bedre trivsel på plejehjem

Lys, der er tilpasset døgnet i farve og styrke, giver større trivsel hos beboere på plejehjem. Også medarbejders arbejdsmiljø forbedres.

  • Læs op

Indhold

    Udviklingen af biologisk lys er foregået i et innovationspartnerskab mellem kommunerne København og Aarhus og Konsortium Belid Lighting & Lyhne Design. Processen er succesfuldt afsluttet med en række mobile lamper med lysregulering, der i Aarhus er afprøvet på plejehjem Fuglebakken i Aarhus V. Evalueringen indikerer, at både borgere og medarbejdere oplever positive ændringer i søvnkvalitet, døgnrytme og trivsel hos borgerne.  

     

    Se evalueringsrapport i bunden af denne side.

     

    Test på fællesareal og i boliger

    Alle plejehjemmets fællesarealer er udstyret med projektets lamper, og derudover har 22 ud af 24 beboere deltaget i test i egne boliger. Til private boliger har beboerne, personalet og projektgruppen i fællesskab valgt den lampe og placering, som bedst imødekom borgerens adfærd og behov.

    Fra forskning til praksis

    Den påvirkning, biologisk lys har på den menneskelige hormonelle døgnrytme, er veldokumenteret af kliniske studier. Det har været innovationspartnerskabes hensigt at afprøve forskningsresultaterne i praksis. Projektgruppen og en uvildig tredjepart har opsamlet erfaringer fra projektet og kan dokumentere, at der er positive gevinster på alle målte parametre.

    Kvalitativ undersøgelse

    Der er foretage interviews med borgerne, der beretter om forbedret søvnkvalitet, døgnrytme og trivsel. Medarbejdernes udsagn understøtter borgernes oplevelser. Medarbejderne oplever desuden et forbedret arbejdsmiljø, når der måles på kvaliteten af det lys, de færdes i om dagen og om natten. Medarbejderne beretter desuden, at borgernes ændrede adfærd og forbedrede trivsel smitter positivt af på arbejdsmiljøet.

    Bedre humør og færre alarmer

    Projektet har erfaret, at medarbejdere oplever borgere, som er i bedre humør i interaktionerne med medarbejderne, end de var tidligere. Nogle borgere opleves som mindre forstyrrende for de daglige arbejdsgange på plejehjemmet, og der har været nedsat frekvens af alarmkald og ambuleringer.

    Projektet forventes helt afsluttet i sommeren 2023, hvor det besluttes, om hvorvidt Aarhus Kommune skal indgå i en rammeaftale om indkøb af løsningerne. En række andre danske kommuner har vist interesse for indkøb.

    Sidst opdateret: 8. maj 2024