Anbefaling 2: Implementering og kompetenceudvikling
Med henblik på at styrke lokal implementering af eksisterende velfærdsteknologier bør anerkendte og effektive metoder tages i brug, og der skal afsættes ressourcer til efteruddannelse af medarbejdere. Teknologiundervisning bør udbygges på alle velfærdsfag på alle niveauer.
Markedet bugner af velfærdsteknologiske løsninger, som i pilottest viser positive effekter blandt borgere og medarbejdere, men stadig mangler at blive implementeret i storskala. Og implementering er en nøglefaktor til at forbedre velfærden og effektiviteten i sundhedssektoren. Dette kræver ikke blot teknologisk implementering, men også en bredspektret udvikling af kompetencer på tværs af interessenter.
Indsats på alle niveauer af uddannelser
En vigtig investering er at øge de basale, digitale kompetencer i både grunduddannelser og i efter- og videreuddannelser for sundhedsfaglige. Dette skal sikre, at nye generationer af sundhedspersonale er rustet til at integrere velfærdsteknologi i deres arbejde og forstår teknologiens potentiale.
Studieordninger og bekendtgørelser på social- og sundhedsfaglige uddannelser bør tilpasses, så digital dannelse og teknologiske kompetencer står højt i alle fag.
Robusthedskommissionen anbefaler en stærkere kobling mellem undervisning og praksis, der skal modvirke praksis- og ansvarschok. Elever og studerende skal i højere grad have mulighed for at træne færdigheder og kompetencer gennem praksisnære problemstillinger i undervisningen, mener Robusthedskommissionen, bl.a. gennem brug af simulationstræning. Det er anbefalinger, som vi fuldt ud tilslutter os.
Medarbejderudvikling
For sundhedsfaglige er det afgørende at transformere deres faglige kompetencer. Medarbejdere skal trænes i nye faglige roller, fordi måden, de arbejder på, kommer til at ændre sig, når mere foregår digitalt. Den nye æra med velfærdsteknologi kræver, at medarbejderne kan anvende deres ekspertise på nye måder, og det indebærer udvikling af både tekniske og digitale færdigheder. Dette sikrer, at teknologien understøtter og forstærker deres arbejde frem for at erstatte det.
Anerkendte implementeringsmetoder bør udbredes
De gode implementeringsmetoder fokuserer ikke kun på selve teknologien, men også på ledelsesmæssig styring, organisatorisk tilpasning, kulturændringer og kompetenceudvikling. En holistisk tilgang er afgørende for at sikre, at teknologien integreres smidigt i eksisterende arbejdsprocesser.
I erkendelse af at en succesfuld implementering altid tager udgangspunkt i de lokale forhold, har Aarhus Kommune, Velfærdsteknologi & Hjælpemidler, udviklet LIV Guiden, der er en metode og guide til implementering. Forkortelsen LIV står for Lokal Implementering af Velfærdsteknologi.
Medarbejderne skal mærke, at vi investerer i dem, og at de får lov til at udvikle sig fagligt, fastslår Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Nationalt center for implementering af velfærdsteknologi i Aarhus
Vi bør intensivere det nationale fokus på værdiskabelse af velfærdsteknologi og skalere og implementere løsninger med dokumenteret nytteværdi i borgers hverdag. Derved imødekommer det følgende udfordringer, beskrevet af Robusthedskommissionen i anbefaling 8: Digitale kompetencer og teknologiforståelse skal styrkes.
Manglende digitale kompetencer og teknologiforståelse blandt både ledere og medarbejdere
på sundheds- og ældreområdet kan være en barriere for implementering af ny teknologi. Der
er samtidig bred erfaring med, at personalet ikke inddrages tilstrækkeligt i implementeringsog udviklingsprojekter. Medarbejdernes digitale kompetencer er en forudsætning for at kunne
vurdere borgeres digitale kompetencer og understøtte borgere i brug af digitale redskaber.
Det udgør organisatoriske og kulturelle barrierer for implementering af teknologi. Kommissionen mener, at det er afgørende, at barriererne nedbrydes.
Et nationalt center for implementering af velfærdsteknologi skal indgå som en del af Velfærdsteknologiens Hus, som vi har på tegnebrættet i Aarhus Kommune.
Foto: Elever på DigiTech-uddannelsen på SOSU Østjylland. Fremtidens SOSU Assistent anvender teknologiske løsninger kreativt til at fremme borgerens livskvalitet.