Vi arbejder for bæredygtige og attraktive arbejdspladser ved at understøtte:

  • trivsel
  • godt arbejdsmiljø
  • sundhed
  • lavt sygefravær

 

Ergonomi og forflytning er en del af arbejdsmiljøet, og det er ikke kun et spørgsmål om at have de rigtige hjælpemidler til rådighed og kende teknikkerne. Det handler også om kulturen på arbejdspladsen; altså rutiner, samarbejde og holdninger til forflytning.

Det er MSO's vision at skabe en sund forflytningskultur.

Formålet med vores ergonomikoncept er, at MSO arbejder frem mod et fælles mål og efter en fælles retning for ergonomiindsatsen i MSO, Magistatsafdelingen for Sundhed og Omsorg.

Målet med vores ergonomikoncept er:

  • færre forflytningsulykker og mindre fysisk nedslidning af medarbejderne
  • Fælles ergonomiundervisningslokale med relevante hjælpemidler og velfærdsteknologi
  • Fælles ergonomiundervisningsprogram for nyansatte (6,5 time) og for elever (3 timer).
  • Brush-up ergonomiundervisning minimum hvert andet år for plejepersonale og sygeplejersker
  • Oversigt over og tilmelding til ergonomikurser på Kursusportalen
  • Fælles ergonomiteam forankret i områderne
  • Implementering af velfærdteknologi
  • Ensartet forflytningsvejlederordning i alle områderne og systematiseret sidemandsoplæring af nyansatte
  • Årlig workshop for ergoterapeuter/fysioterapeuter, forflytningsvejledere, praktikvejledere og kliniske vejledere
  • Arbejdsmiljøkultur/ergonomiundervisning målrettet ledere
  • Fælles kompetenceudvikling for ergonomiunderviserne svarende til en dag årligt
  • 7 timers kick-off undervisning i soloforflytning i 2017. For udvalgte medarbejdergrupper
  • Overordnet ansvar for ergonomiindsatsen placeres i Klyngen for Arbejdsmiljø og Sygefravær

 

Ovenstående metodetiltag er vedtaget af Chefteamet d. 19. maj, 2016