prisoverrækkelse

Et dommerpanel bestående af borgere med viden om og erfaring med funktionsnedsættelser og aldring kårer hvert år CareWare-konferencens bedste produkt. 

Borgerprisen gik i 2019 til det interaktive og mobile bord og gulv med spil, Omi-Vista Mobii. Prisen blev overrakt til Søren Ibsen fra firmaet Aktiv Interaktiv på AAL Forum 2019, hvor CareWare stod for udstillingsdelen. I begrundelsen for valget af Omi-Vista Mobii sagde CareWare Borgerpanelet bl.a:

Produktet bringer mennesker sammen i leg på tværs af generationer. Det kan bruges uanset fysisk form og træner både krop og hjerne. Det stimulerer sanserne og kan hjælpe mennesker med demens til at huske og samtidig have det sjovt sammen med personale, venner og familie.

Aktiv Interaktiv deltager i øjeblikket i et forskningsprojekt for at undersøge,i hvilken udstrækning velfærdsteknologi kan have positiv påvirkning på det kognitive niveau hos mennesker med demens.

Borgerpanelet:

  • Antoinett Vebel Pharao
  • Carl Aksel Kragh Sørensen
  • Dorthe Laustsen
  • Dorthe Stief Christensen
  • Inger Stoltze
  • Mogens Jensen
  • Richard Vestergaard