Telebesøgsvennen står i Plejeboligerne i Solbjerg.

Pårørende, der deltager i projektet, får installeret et program på deres egen computer. Herefter kan de logge sig på Besøgsvennen og styre den fra deres egen computer ved hjælp af piletasterne.

Web-kameraet på computeren gengiver den pårørendes ansigt på Telebesøgsvennens skærm. Den pårørende kan se, hvor besøgsvennen kører, og styre robotten med piletasterne.
Mikrofoner gengiver lyden i samme kvalitet som Skype.

Kameraet på besøgsvennen kan zoome, og skærmen kan vippe og dreje. Som pårørende vil du fx hjemmefra kunne følge din mor ud til frokostbordet. I kan sammen se og læse, hvad der står på opslagstavlen. Eller I kan mødes med personalet og tale sammen alle tre.

Center for Frihedsteknologi har fået mulighed for at afprøve Telebesøgsvennerne på Solbjerg Plejehjem.