Beskrivelse af vores ergonomikoncept
I Sundhed og Omsorg arbejder vi med det borgernære, og medarbejderne er vores vigtigste ressource. Vi passer på dem ved at arbejde med ergonomi.
Vi arbejder for bæredygtige og attraktive arbejdspladser ved at understøtte:
- trivsel
- godt arbejdsmiljø
- sundhed
- lavt sygefravær
Ergonomi og forflytning er en del af arbejdsmiljøet, og det er ikke kun et spørgsmål om at have de rigtige hjælpemidler til rådighed og kende teknikkerne. Det handler også om kulturen på arbejdspladsen; altså rutiner, samarbejde og holdninger til forflytning.
Visionen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) er at skabe en sund forflytningskultur.
Formålet med vores ergonomikoncept er, at MSO arbejder frem mod et fælles mål og efter en fælles retning for ergonomiindsatsen i MSO, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
Målet med vores ergonomikoncept er:
- at skabe en bæredygtig og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne
- at der sker færre forflytningsulykker og mindre fysisk nedslidning af medarbejderne
- Fælles ergonomiundervisningslokale med relevante hjælpemidler og velfærdsteknologi
- Fælles ergonomiundervisningsprogram for nyansatte (6,75 timer) og for elever (3 timer).
- Brush-up ergonomiundervisning minimum hvert andet år for plejepersonale og sygeplejersker (3 timer)
- Brush-up øvede ergonomiundervisning minimum hvert andet år for ergoterapeuter/fysioterapeuter, forflytningsvejledere, praktikvejledere og kliniske vejledere (6,75 timer)
- Tilmelding til ergonomikurser på kommunens interne kursusportal
- Fælles ergonomiteam forankret lokalt
- Implementering af velfærdteknologi
- Ensartet forflytningsvejlederordning og systematiseret sidemandsoplæring af nyansatte
- Kompetenceudvikling for ergonomiunderviserne to dage årligt