Gå til hovedindhold

Dec. 2022 | Workshop 2 om handicapindsats

Næsten 30 engagerede mennesker deltog i VT OPI-puljens workshop 2 for at arbejde med udvalgte løsninger indenfor handicapområdet.

Indhold

    Koordinator for VT OPI-puljen Anna-Karin Holst Johannsen holdt oplæg om proceduren for ansøgninger til puljen; CFIA satte gang i og struktur på diskussioner ved gruppeborde, og nogle kom så langt i arbejdet, at de er tæt på at kunne formulere en ansøgning til VT OPI-puljen.

    ”Der var virkelig en god energi på workshoppen. Folk var glade for, at der var sat rammer for at arbejde med ideerne. Til slut var der mulighed for at præsentere det, man havde arbejdet med og få trykprøvet ideen og få feedback”, fortæller Anna-Karin Holst Johannsen.

    Det bliver sekretariatsmedlemmerne i VT OPI-puljen der nu skal tage ideerne med videre. De skal finde Aarhus Kommune-projektledere til at formulere ansøgninger og i det hele taget afsøge baglandet for ressourcer, så ideerne kan komme op at flyve. De ideer, der realiseres, finansieres af VT OPI-puljens opsparing på 15 mio. kr.

    Læs om baggrunden for indsatsen Sept. 2022 | Invitation til workshop (aarhus.dk)

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023