Aarhus-projekter vises frem for internationale deltagere
Den 29.-30. september er Velfærdsteknologi & Hjælpemidler Aarhus vært for den første fysiske begivenhed siden projekt EU_SHAFE beyndte i september 2019.

Arrangementet vil endelig give partnere og interessenter fra Danmark, Slovenien, Tyskland, Irland, Portugal og Spanien mulighed for at mødes ansigt til ansigt og besøge nogle af projektets gode praksisser.
I Aarhus vil partnerne og interessenterne bl.a. besøge DokkX og SPARK, som er MarselisborgCenterets nye bypark, der kombinerer rehabilitering med innovativ byudvikling og klimatilpasning.
Arrangementet i Aarhus har til formål at dele god praksis med partnerne og interessenterne, så der skabes et rum for udveksling af viden og erfaringer inden for SHAFE (Smart, Healthy, Age-Friendly Environments). Desuden vil der blive afholdt en workshop med det formål at præsentere og udvikle partnernes handlingsplaner.
EU_SHAFE arbejder for at skabe bedre livsbetingelser for de aldrende befolkninger i EU. Mere info om EU-projektet EU_SHAFE her på sitet EU SHAFE | Smart Healthy Age-Friendly Environments (aarhus.dk)

Kontakt
Anna-Karin Holst Johannsen
Projekt Manager
Telefon: +45 41 85 41 13
Mail: annhojo@aarhus.dk