Gå til hovedindhold

CareWare Nordic 2

CareWare Nordic 2 har afløst CareWare Nordic 1, og projektet fortsætter indtil 2026 med tilpasninger i indhold og deltagergruppen.

Indhold

    CareWare Nordic 2 bygger videre på den læring og de resultater, der blev skabt af foregængeren CareWare Nordic 1.

    Careware Nordic 1 udviklede velværdsteknologiske løsninger og driver nu en række mødesteder for kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt platforme til deling af den nyeste viden og erfaring indenfor området.

    Careware Nordic 2 bygger videre på disse erfaringer og skal have fokus på virksomhederne og regioner/kommuners samarbejde om udvikling, test og implementering af velfærdsteknologiske løsninger gennem kompetenceudvikling og udvikling af projektets platforme.

    Projektet skal opnå følgende resultater:

    • Test og udvikling af model for kommunikation og tidlig opsporing af innovative idéer i sundhedsvæsenet.
    • 30 kompetenceforløb med virksomheder og 10 med personale med henblik på at udvikle bedre innovations-, test- og produktudviklingsforløb i kommuner/regioner.
    • Gennem kompetenceudvikling og platforme får 30-35 virksomheder kendskab til regionernes styrkepositioner, kommuner/regioners udfordringer/behov og feedback på produkter.
    • 250-300 medarbejdere deltager i kompetenceudvikling koblet til smart specialisering.
    • Udvikling af undervisning for studerende, der matcher behov og ruster dem til at anvende teknologi. Virksomheder inddrages i undervisningen.
    • Kommuner/regioner bliver præsenteret for 30-35 nye løsninger og mulighed for at deltage i udvikling af disse.

    CareWare Nordic 2 støttes af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak er et EU-program, der arbejder for at styrke "europæisk territorialt samarbejde", altså samarbejde på tværs af grænser. Det gør Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak  ved at give penge til projekter, der ønsker at løse fælles samfundsudfordringer ved at finde fælles løsninger på tværs af landegrænser i det sydlige Skandinavien i 14 svenske, danske og norske regioner omkring Øresund, Kattegat og Skagerrak.

    Visionen for samarbejdet er, at programområdet i 2030 skal være en bæredygtig, innovativ, konkurrencedygtig og sammenhængende, funktionel region. Ved at håndtere fælles udfordringer og gribe de muligheder, der findes, fremmer Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak udviklingen i Den Europæiske Unions medlemsstater.

    De projekter Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak støtter, arbejder med samfundsudfordringer, der falder inden for fire indsatsområder: Innovation og iværksætteri, Grøn omstilling, Transport og mobilitet samt Grænseløst arbejdsmarked. CareWare Nordic 2 er en del af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerraks indsatsområde Innovation og Iværksætteri.

    Pengene, som Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak investerer, kommer hovedsageligt fra EU's Regionale Udviklingsfond, men en del kommer også fra den norske stat, hvilket gør det trilaterale samarbejde omkring Øresund, Kattegat og Skagerrak muligt.

    Sidst opdateret: 31. marts 2025