Gå til hovedindhold

Repræsenterer du en virksomhed, og søger du nordisk samarbejder?

Aarhus Kommune er projektleder i EU-projekt One Stop Funnel, der har udviklet konceptet Nordic Access. Her kan virksomheder i Norden få hjælp til at åbne nye markeder og få nye samarbejdspartnere. Der er plads til flere virksomheder, der drømmer om at bryde igennem på et stort, nordisk marked.

Indhold

    Forstå dem, du vil sælge til

    Den finske virksomhed, YetiCare, udvikler velfærdsteknologiske løsninger til mennesker med særlige behov, herunder personer med autisme, ADHD, samt bevægelses- og synshandicap. (Se link om interaktiv skærm i højre side af skærmen). 

    YetiCare har længe haft et mål om at træde ind på det danske marked, men det har været en stor og svær opgave. Men nu er målet så småt ved at være nået ved hjælp af det nordiske test- og innovationssamarbejde, Nordic Access.

    En kæderække af positive begivenheder

    Da først YetiCare blev en del af samarbejdet i Nordic Access, så begyndte der at ske noget:

    • Med hjælp fra Nordic Access fik virksomheden deres produkter præsenteret på DokkX
    • Nu deltager YetiCare i et pilotprojekt på Generationernes Hus i Aarhus Kommune
    • Via DokkX fik Odder kommune også øjnene op for YetiCare og er nu i gang med at teste YetiCare på et af kommunens bosteder og aktivitetscentre  

    Bag om One Stop Funnel og Nordic Assess

    Aarhus Kommunes/Sundhed og Omsorgs projekt One Stop Funnel har udviklet servicen Nordic Access som er en fælles indgang for HealthTech- og MedTech-virksomheder til at få adgang til testfaciliteter på tværs af Norden.

    Gennem en strømlinet screenings- og evalueringsproces hjælper Nordic Access virksomheder med at spare tid og penge, når de går ind på nye markeder, især ved at forbinde dem med næsten 40 nordiske testpartnere.

    Over 70 virksomheder har allerede haft gavn af servicen, som nu fortsætter kommercielt og styrker offentligt-private partnerskaber samt positionerer Norden som en konkurrencedygtig leder inden for sundhedsinnovation.

    YetiCare blev etabeleret i 2015, da forældreparret Maria and Jarkko Jokelainen søgte en lærings- og kommunikationsløsning til deres tre børn, der alle er på autismespektret.

    CareNet | Dansk Netværk for Sundheds- og Velfærdsteknologi, har udgivet en artikel om YetiCare og det vellykkede samarbejde med One Stop Funnel. Følg linket i højre side af skærmen. 

    Sidst opdateret: 29. september 2025