Der var indkøbt i alt otte ståkørestole til projektet,og alle voksne har efter projektafslutning afleveret stolene, da ståkørestolen ikke passede til deres behov.

To af stolene er stadig i brug ved borgere fra MBU/MSO med gode erfaringer. og det er derfor også her, den den fremtidige indsats vil foregå.

De resterende ståkørestole kan bevilges til MSO/MBU-borgere ud fra Servicelovens § 112 eller alternativt som almindelig el-kørestol med ståfunktion slået fra.  

I nuværende praksis i Aarhus Kommune betyder det, at kun få borgere kan få bevilliget en ståkørestol efter gældende lovgivning og bevillingspraksis. Derudover estimeres det på baggrund af projektet, at der vil være få borgere, som efterspørger og kan benytte de ståkørestole, der findes på det danske marked på nuværende tidspunkt.  

Jesper på 48 år har en rygmarvsskade efter en trafikulykke. Han har i nogle måneder afprøvet en kørestol med ståfunktion, og det har krævet noget tilvænning.

Jesper føler sig mere handicappet, når han bevæger sig rundt i det offentlige rum i en el-kørestol, end hvis han drøner rundt i sin manuelle kørestol. Han føler sig mere ovenpå, når han kan komme omkring ved egen hjælp. 

På trods af de udfordringer, der har været ved at lære at bruge en kørestol med ståfunktion, ser Jesper nogle fordele ved stolen. Den har fx gjort en positiv forskel for Jespers fordøjelse.

Mød Jesper i videoen, hvor han bl.a. fortæller om vigtigheden af at kunne slå en prut! (3:44)

Det er projektets mål at undersøge: 

 

  • De forebyggende egenskaber ved at komme op at stå dagligt i en el-kørestole med ståfunktion.
  • Hvordan interventionen påvirker borgernes livskvalitet, selvstændighed, autonomi og deltagelse i samfundet, samt få et indblik i hvilke nye hverdagsaktiviteter borgerne selvstændigt kan udføre ved at komme op at stå i el-kørestol.
  • De økonomiske effekter af interventionen i forhold til kommunens økonomi.

Otte borgere blev rekrutteret til projektet: fem voksne (tre mænd og to kvinder i alderen 24-72 år) og tre børn (alle piger i alderen 8-15 år).

Den voksne gruppe af borgere bestod af borgere med rygmarvsskade (paraplegi/tetraplegi) og borgere med sklerose. Den yngre gruppe af borgere bestod af unge med cerebral parese og rygmarvsskade.

I kølvandet på succesen med robotben/exoskelet er der kommet flere forespørgsler til hjælpemiddelcenteret og sundhed og omsorgslinjen fra borgere i kørestol, om ”at komme op at stå mere”. Derudover er der kommet et ønske fra rehabiliteringschefen i MSO om at overføre erfaringerne fra robotben projektet til en bredere gruppe af borgere. Mange af gevinsterne som blev opnået med robotbenene kan opnås bare ved at komme op at stå i hverdagen.

I projektet ønsker vi at afprøve andre teknologidrevne hjælpemidler, end de dyre robotben, og se, om nogle af de samme effekter kan opnås med en billigere og mere enkel teknologi.

El-kørestolen med ståfunktion giver brugeren mulighed for selvstændigt at komme op at stå og ned at sidde i eget hjem. Man får desuden mulighed for at køre rundt i eget hjem i den stående stilling. Den særlige el-kørestol med ståfunktion dækker behovet for en almindelig el-kørestole. Den valgte stol i dette projekt er F5 Corpus® VS fra Permobil.

Projektejer:

MSO, Center for Frihedsteknologi

Projektleder:

Jacob Handberg Gohlke, Cand.Scient. i fysioterapi

Samarbejdspartnere, interne:

Sundhed og Omsorg (MSO):

Hjælpemiddelcentret (HJC)

Sundhed og Omsorgslinjen (SOL)

Område Christiansbjerg

Område Marselisborg

Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB):

Mål, Økonomi og BBB

Voksne, Job og Handicap

Myndighedscentret for Børn og Familier

 

Samarbejdspartnere eksterne:
Institut For Kommunikation og Handikap (IKH - Region midt)

Specialhospitalet for Polio og Ulykkespatienter

VTU-puljen 

1. juli 2019 - 30. december 2020

Brugen af ståfunktionen varierede meget for den individuelle borger og borgerne imellem. Borgerne kunne gradvist stå op i længere tid og flere gange, jo mere de brugte stå-funktionen.

Borgerne havde svært ved at leve op til anbefalingerne om 30-60 min stand pr. dag, fem dage om ugen. Men seks ud af otte borgere opnåede mindst en dag og maks. 21 dage, hvor de stod op mellem 30-60 min.

Den yngste borger i projektet var den, som bedst fik integreret ståfunktionen i sin hverdag.

Se vedhæftede evaluering til download. Her uddybes effekter for f.eks. livskvalitet, hverdagsaktiviteter, krop og helbred mm.