Test af sensorbleer
Det testes, om bleer med sensor kan reducere antallet af bleskift og give mere værdighed i plejen.
Projektet er afsluttet.
Se konklusioner i bunden af denne side.
Formål
- Det skal klarlægges, om indførelsen af sensorbleer i Social og Beskæftigelse (på bosteder) kan give samme gevinster, som set i Herning Kommune
- Der skal udarbejdes en udrulningsplan for hele MSB, hvis resultaterne er positive
Projektet tester, om borgerne får den rigtige hjælp på rette tidspunkt, når personalet får kendskab til vandladning via et databaseret grundlag. Med sensorbleer kan personalet hjælpe med forebyggende toiletbesøg eller skifte bleen i tiden.
Deltagere i projektet
Den primære målgruppe er inkontinente borgere, som bruger ble.
Virksomheden Wear&Care leverer sensorbleerne.
Hjem - Wear & Care (wearandcare.com)
MSO Velfærdsteknologi & Hjælpemidler.
MBU Steensagerskolen som observatør.
Effektmål
Effekter for borgeren:
- større værdighed i at kunne gå på toilettet eller få skiftet, når det er nødvendigt
- færre skift. Skiftes når det er nødvendigt. Tør i længere tid
- færre konflikter
Effekter for personalet:
- større arbejdsglæde ved at hjælpe borgere mere værdigt
- formodet nedsættelse af risiko for voldsepisoder, hvis borgere ikke vil samarbejde om bleskift
- mindre nedslidning, da erfaringer viser, at lækager nedsættes, og dermed ”bundskift” af tøj eller seng nedsættes
Effekter for økonomien:
- reduktion af brugen af bleer
- formodet omlægning af arbejdstid, da antal af skift og ”bundskift” reduceres
Tidsperiode
Forberedelse fra august 2021 til udgangen af 2021.
Test af produktet fra januar 2022 til sommerferien 2022.
Baggrund
Testen bygger videre på resultater fra tidligere test og på andre kommuners markedsundersøgelse og test af sensorbleerne.
Konklusioner
Udregnet med udgangspunkt i resultater fra et bofællesskab i Mårslet, er der sket en reduktion af brugen af bleer samt tidsbesparelser som følge af, at der er færre bleskift, færre bundskift og færre unødvendige tilsyn af ble og skift af tør ble.
Sammenlagt estimeres det til en tidsbesparelse på 16 min pr. dag pr. borger for de i alt 21 borgere. Der blev desuden observeret mindre hudirritation, bedre overordnet trivsel som følge af længere uafbrudt nattesøvn samt færre episoder med udadreagerende adfærd hos borgerne.
Ud fra resultaterne, har ledelsen besluttet, at der arbejdes på skalering af løsningen i MSB. Der er ca. 145 borgeren, der bruger ble i MSB. Der skal udarbejdes en plan, så alle 145 borgere kan overgå til en ble-sensor- løsning.