Gå til hovedindhold

Sensorer måler, hvordan teknologier bliver brugt

Nytter det at indføre velfærdsteknologi? Og kan man lave pålidelige målinger på, hvordan teknologierne bliver brugt? Det undersøges, ved at sensorer registrerer brugen af velfærdsteknologi på plejehjem

  • Læs op

Indhold

    Specialudviklet teknologi

    Den teknologi, som bruges i projektet, er udviklet af firmaet Device Intelligens ApS i samarbejde med Aarhus Kommune, og der er tale om en prototype. Teknologien består af nogle sensorer, der er sat på velfærdsteknologierne i borgerens bolig. Der er også en blue tooth-scanner, der scanner nogle tags, som medarbejderne har i lommen. På den måde kan man objektivt registrere data for eksempel, hvornår en medarbejder går ind i boligen, og om teknologierne bliver brugt. Den enkelte medarbejder bliver ikke identificeret.

    Vi kan stille krav til leverandørerne om, at teknologier kan måle sig selv

    Tre slags tags

    Medarbejderne er inddelt i tre grupper og får tre forskellige farver tags; blå tags er til “igangsættere”, der har fået to dages kursus i brug af Carendo på Undervisningscenter for Velfærdsteknologi og efterfølgende har indøvet brug af Carendo hos borgere; grønne tags er til det faste personale, der har deltaget i sidemandsoplæring; gule tags er til afløsere, der sidemandoplæres løbende. Nichlas Olesen, sundhedsteknologiingeniør og projektleder ved Center for Frihedsteknologi, står i spidsen for projektet.

    • Det primære i projektet er at evaluere selve metoden med at bruge sensorer til at måle brugen af velfærdsteknologierne. En ekstrabonus er, at vi også kan måle, hvilken type undervisning i Carendo, der er bedst. Hvis metoden med målingerne viser sig at virke, kan man tænke sensormålinger ind i fremtidens velfærdsteknologier. Vi kan stille krav til leverandørerne om, at teknologier kan måle sig selv. På den måde kan vi spare dyre målinger af eksterne konsulenter til tidsmålinger. Og det bliver mere gennemskueligt, hvilke teknologier der giver effekt i hverdagen, siger Nichlas Olesen.
    Det er ikke en kontrol af den enkelte medarbejder

    Monitorer teknologier og ikke medarbejdere

    Det er vigtigt for projektets succes, at der ikke er tale om overvågning, og at medarbejderne kan stole på anonymiteten. Derfor har Nichlas Olesen været i dialog med både plejehjemmene, borgerne og FOA, inden projektet blev sat i gang.

    • Det er ikke en kontrol af den enkelte medarbejder, og der er ingen repressalier, hvis teknologierne bliver brugt mindre, end vi havde håbet. Vi laver det her for at teste en metode, og vi bruger loftlifte og Carendo badestolen som case. Det er en sidegevinst, at målingerne formodentlig kan give en idé om, hvordan hele indsatsen med fx Carendo badestolen er blevet forankret. Så man kan handle konstruktivt på det, og det vil også være til gavn for medarbejderne, siger Nichlas Olesen.

     

    Fakta om projekt

    Teknologierne er sat op i 17 boliger på plejehjemmene Havkær og Engsøgård i slutningen af november, og det forventes, at dataindsamlingen vil foregå i godt to måneder.

    Søg midler og vejledning til et projekt under OPI-puljen (tidl. VTU)

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023