Fælles videoplatform
Medarbejdere fra tre magistratsafdelinger har været på workshop for at lære at bruge Aarhus Kommunes nye, fælles og sikre video-platform.
Der har gennem nogle år været forsøg hos Social- og Beskæftigelse (MSB) og Sundhed og Omsorg (MSO) med at bruge video til at vise og forklare f.eks. forflytninger hos borgerne. Der blev imidlertid ikke fundet en holdbar løsning, der både var tidsøkonomisk og samtidig levede op til GDPR-reglerne (EU’s persondataforordning).
VTU-puljen træder til
Med støtte fra VTU-puljen er Min Video nu udviklet, og brugere fra MSO, MSB og Børn og Unge (MBU) er på en workshop i gang med at lære at bruge videokamera, mikrofon og onlineplatform. Min Video skal udbredes til alle de afdelinger i Aarhus Kommune, der har behov, og borgerne kan selv få indflydelse på indholdet i videoerne.
Se video med Birthe Tønder Larsen, konsulent og fysioterapeut i MSB. Birthe har været med i Min Video siden projektets begyndelse. Her fortæller hun om fordele for personale og borgere ved Min Video.
Video med Birthe Tønder Larsen 00:53 (åbner i nyt vindue)
Ergonomi i højsædet
Cecilie Høegh Langvad er ergoterapeut og forflytningsvejleder ved Center for Frihedsteknologi, MSO. Cecilie sikrer, at ergonomiske retningslinjer for forflytning overholdes, og at medarbejderne laver videoer, hvor ergonomien er i top. Cecilie har stået i spidsen for indretningen af Undervisningscenter for Velfærdsteknologi.
Min video er et projekt under VTU | Velfærdsteknologisk Udviklingspulje.