VTU | Aarhus-droner flyver til Aalborg

For omkring 15.000 kr. kan man købe det udstyr, der skal til
  • Jeg håber, vi kan inspirere andre kommuner til at komme videre med at bruge droner, der især kan bruges til at besigtige steder, der normalvis er svært tilgængelige og derfor bliver overset. I vores praktiske og tekniske undersøgelser gennem et år har vi kunnet dokumentere, at der er et godt potentiale for at udvikle bygningssyn med droner. Indenfor de lovmæssige rammer er det muligt at inspicere de fleste bygninger i et vist omfang. Og teknologien er til at komme i nærheden af: For omkring 15.000 kr. kan man købe det udstyr, der skal til. Hertil kommer uddannelse af en dronepilot, siger Martin Kauffmann Pedersen.
Det eneste andet alternativ ville være at brække taget op indefra

Viden om brug af droner til bygningsyn spreder sig som ringe i vandet, fortæller Martin Kauffmann Pedersen. For nylig fik han en henvendelse fra driftslederen af Mårslet-Hallen, der kæmper med indsivning af vand under tagets solcelleanlæg. Man kan ikke gå rundt på taget og inspicere, og man kan ikke nå med en lift.

  • Ved hjælp af droner kan vi lede efter fejlen fra oven, hvor det eneste andet alternativ ville være at brække taget op indefra for at finde roden til fejlen, siger Martin Kauffmann Pedersen.

Kortdage i Aalborg

Kortdage er en årlig konference om GIS, Geografiske Informations Systemer. Det er årets største begivenhed i Danmark indenfor området. Der forventes 8-900 deltagere i Aalborg den 14.-16- november. Læs mere om Kortdage

Geoforum

Geoforum er det danske forum for geografisk information. Det er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige og private virksomheder.

VTU | Velfærdsteknologisk udviklingspulje støtter projekter, der forbedrer eller erstatter en kommunal service ved hjælp af velfærdsteknologi. Læs mere om VTU