Træning med SOSU giver mod på mere

I begyndelsen af træningsforløbet med programmet Exorlive Assistant kunne Kirsten Horup gå 25 meter med sin rollator. SOSU-hjælper Emilie Thormann gik bagefter med kørestolen for en sikkerheds skyld. Efter 5 minutters gang var Kirsten så udmattet, at Emilie måtte køre hende hjem. Der er sket en hel del siden da.

Længere afstande og mere frihed i eget liv

På senest gåtur gik Kirsten i hele 45 minutter med små hvilepauser ind imellem, og denne gang blev kørestolen hjemme. Kirsten er blevet opmærksom på, hvornår hun skal sætte sig og hvile, fortæller SOSU-hjælper Emilie Thormann, og hun opbygger gradvist mere selvtillid og har udvidet sit træningsprogram.

Kirsten har indkøbt elastikker, som hun træner arme med. Balancen er blevet en del bedre pga gåturene, og nu kan hun også lave rejse-sætte-sig øvelser, tå-hævninger og knæløft. Det kan lade sig gøre, fordi Kirsten nu kan stå selvstændigt bagved en stol. Træningen smitter generelt af på hverdagen, som er blevet mere aktiv.

• Jeg er begyndt at rejse og sætte mig meget mere og gå mere i mit eget hjem. For eksempel går jeg fra stuen ud til badeværelset, i stedet for at køre i kørestolen. Og jeg stiller en spand med vand i kurven på rollatoren og vander selv blomster på terrassen. Det kunne jeg ikke for et par måneder siden. Der kunne jeg slet ikke komme ud på terrassen. Jeg kan også selv hænge vasketøj op ude på terrassen. Det giver en enorm frihed at kunne selv, fastslår Kirsten Horup.

Tidligere kunne Kirsten ikke selv komme ud i sin have. Det kan hun nu.

Træning forbedrer relationer og trivsel

Der er afsat tid til træning to gange ugentligt i en indsats med programmet Exorlive Assistant, som Aarhus Kommune ruller ud over hele kommunens hjemmepleje i øjeblikket. Kirsten og hendes makker Emilie er enige om, at træningen, som en sidegevinst, gavner relationen imellem dem.

Emilie: Vi havde god relation i forvejen, men på vores gåture taler vi om nogle andre ting, end vi gjorde før. Vi kommer omkring flere emner og deler mere. Vi er helt sikkert kommet tættere på hinanden.

Kirsten: I begyndelsen kunne jeg slet ikke tale, når jeg gik, men det kan jeg godt nu. Man taler så godt sammen, når man går. Der er ikke så meget tid i hverdagen til at snakke, men når vi går, får vi talt om alt muligt. Det er jeg meget glad for.

Mentalt løft stimulerer fremtidsplaner

Normalt sidder Kirsten klar med fodtøj på, når Emilie dukker op, så de kan træne. Og Kirsten ærgrer sig, hvis hun en dag er syg eller har smerter og ikke kan klare det. Kirsten mærker tydeligt, at træningen ikke kun gavner hende fysisk, men også mentalt.

De gode resultater med gåturene og træningen derhjemme har nu give Kirsten Horup så meget blod på tanden, at hun har sat sig et mål: hun vil selvstændigt kunne gå til områdets træningscenter for at selvtræne.

• Jeg har ikke selvtrænet før, og det kræver, at jeg kan gå selv. Jeg prøver at tænke igennem i hovedet, hvordan det kan lade sig gøre. Jeg kan nok godt sidde på rollatoren, hvis jeg har brug for pauser på vejen. Jeg falder heldigvis ikke så ofte mere, så det handler meget om at blive mere tryg, siger Kirsten.

Emilie bakker op og er sikker på, at det nok skal lykkes.

• Kirsten er måske lidt bange for det nu, men hun kan godt rent fysisk. Jeg oplever en Kirsten, som er blevet mere glad og mere selvstændig. Jeg oplever, at hun har mere overskud og mod på ting, som hun ikke havde mod på før, siger Emilie.