Teknologi giver bedre søvn | Se resultater

Velfærdsteknologi & Hjælpemidler Aarhus (tidl. Center for Frihedsteknologi) har gennemført et projekt for at finde ud af, hvordan man kan bruge teknologi til at skabe betingelser for bedre søvn. En af teknologierne i projektet var et plaster med sensor, der registrerede time for time, om borgerne sov, om de var oppegående (om natten), og hvor fysisk aktive de var i løbet af dagen. Monitoreringen og de objektive data gav medarbejderne uvurderlig viden, så de kunne arbejde videre i indsatsen med at forbedre søvnen.

 Døgnrytme time for time. Lyseblå: ligger roligt. Mørkeblå: ligger uroligt. Lysegrøn: sidder/står roligt. Mørkegrøn: sidder/står og er aktiv. Orange: går.

Proces til bedre søvn | Fagligheden kommer i spil

Teknologi i sig selv skaber ikke bedre søvn, men er en del af en grundig og systematisk proces, der baner vejen for yderligere faglig indsats.

Til brug for Proces til bedre søvn er der udarbejdet 10 spørgsmål, som personalet skal stille sig selv under udredning af søvnen.

1. Er der udslag ved TOBS? (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom)
2. Er U-stix positiv? (Urinvejsinfektion)
3. Har der været ændring i medicinen?
4. Har borger smerter?
5. Er der problemer med respiration og/eller cirkulation?
6. Er der problemer med udskillelse af affaldsstoffer?
7. Er der problemer med psykosociale forhold?
8. Er der natlige forstyrrelser?
9. Er der ændring i borgers fysiske kræfter/ressourcer?
10. Andre årsager til ændringen i borgers søvn/døgnrytme?

Når medarbejderne har monitoreret søvnen, kan de efterfølgende finde de værktøjer frem, som de hver især har i deres faglige værktøjskasse. Det kan være, at sygeplejersken skal kigge på medicinen, eller at fysioterapeuten skal sætte ind med aktivitet i dagtimerne. Det kan være, at sengetiden skal justeres, eller at nattevagten skal kigge ind på et bestemt tidspunkt om natten. Da man i projektet satte ind de rigtige steder, gav det målbare forbedringer af søvnen og livskvaliteten for hovedparten af de involverede borgere.

To succeshistorier 

En 89-årig kvinde lider af svær demens. Hun bliver ofte observeret døsende i en lænestol i dagtimerne. Personalet monitorer døgnrytmen vha sensorplaster og analyserer data. Her bliver de opmærksomme på urolig nattesøvn. Ved hjælp af Proces til bedre søvn finder man ud af, at lysindfald i boligen forstyrrer nattesøvnen, og der bliver monteret et mørklægningsgardin. Herefter konstaterer medarbejderne, at borgeren virker mere til stede og opmærksom i dagtimerne  og bl.a. kan fanges af at høre musik eller se fjernsyn. Det var ikke muligt tidligere. Udover denne afledte effekt af den bedre nattesøvn, virker borgeren mindre vandrende.

En mand i 80’erne med svær demens og en forstyrret døgnrytme bliver af personalet beskrevet, som er han i en zombie-agtig tilstand. Han er bleg og mørk under øjnene og taber sig. Det observeres ofte, at han sidder og sover i løbet af dagen. På baggrund af data fra et sensorplaster, laver man en indsats, hvor man strukturer hverdagen med bl.a. faste gåture, og det giver positivt resultat. Medarbejderne fortæller, at den forbedrede nattesøvn er tydelig at se på borgeren; han liver op i ansigtet og har mere energi, så han nu selvstændigt kan spise og drikke. Det skulle han have hjælp til tidligere.  

Bedre søvn med teknologi er et frikommuneforsøg.