Samarbejde med plejehjem styrkes
Alle plejehjem i Aarhus Kommune har fået egen kontaktperson til velfærdsteknologi. Ordningen er en styrkelse af relationen mellem praksis og udviklingsafdeling.

Foto: Inger Kirk Jordansen, vicekontorchef og Ivan Kjær Lauridsen, kontorchef, Velfærdsteknologi & Hjælpemidler er glade for det tættere samarbejde med plejehjemmene.
På et ledermøde for forstandere og viceforstandere den 24. september 2024 fik alle plejehjem i Aarhus Kommune tildelt en navngiven kontaktperson, der arbejder i afdelingen Velfærdsteknologi & Hjælpemidler. På den måde ved ledere og medarbejdere på plejehjemmet altid, hvem de kan ringe til i tilfælde af problemer med velfærdsteknologi.
Kontaktpersonerne er fundet blandt de medarbejdere i Velfærdsteknologi & Hjælpemidler, der hører til Team Ældre og Omsorg. Alle medarbejderne har særlige kompetencer indenfor velfærdsteknologi og er i stand til at hjælpe og vejlede.
Velfærdsteknologipionerer med i samarbejdet
For nogle år siden etablerede Sundhed og Omsorg en ordning med såkaldte Velfærdsteknologipionerer. Det nye tiltag er også med til at styrke VT-pionerernes arbejde.
VT-pionere er medarbejdere, sosu’er, fysioterapeuter eller ergoterapeuter, der har interesse og kompetencer indenfor velfærdsteknologi. De oplæres i nye teknologier, og de har viden om, hvordan man bedst implementerer på arbejdspladsen.
VT-pionererne holder netværksmøder hver anden måned, og fremover kommer de nye kontaktpersoner fra Velfærdsteknologi & Hjælpemidler til at deltage i netværksmøderne. På den måde sikres en smidig kommunikation om velfærdsteknologi mellem plejehjemmene og Velfærdsteknologi & Hjælpemidler.
For yderligere info kontakt Rasmus Møller-Levy (aarhus.dk)
Plejehjemschef Gitte Krogh stod for lederarrangementet.
Billedgalleri: klik på de enkelte billeder for at se, hvem der er hvem.



















