Nærvær på afstand

Nogle teknologier skaber tryghed, nogle reducerer ensomhed og andre giver oplevelser og ny viden. På udstillingen kan du fx se sensorer, der registrerer bevægelser i hjemmet. Manglende bevægelse betyder, at du bør kontakte dit ældre familiemedlem og tjekke, om alt er ok.

Du kan via en app sende billeder til analoge bedsteforældre

"Du kan via en app sende billeder til analoge bedsteforældre, selvom de ikke har en smartphone og er på sociale medier", fortæller Kirsten Rud Bentholm, leder af DokkX. Billederne popper op på en elektronisk billedramme, uden at modtageren skal foretage sig andet end at nyde dem.

Genlyd har en opslagstavle, hvor du kan efterlyse rejsevenner og deltagere til fx en vandretur eller fællesspisning.

Har du en idé til et fælles arrangement, kan du via platformen Genlyd invitere andre til at deltage. Genlyd er Aarhus Kommunes eget sociale mødested online og skal forebygge ensomhed. "Genlyd har en opslagstavle, hvor du kan efterlyse rejsevenner og deltagere til fx en vandretur eller fællesspisning", fortæller Kirsten Rud Bentholm

På Nærvær på Afstand kan du cykle verden rundt, uden at forlade matriklen; du kan gå til speciallæge eller i skole via en robot, og du får indblik i fjernundervisning, chatrooms og telemedicin og kan opleve et museumsbesøg med VR-briller.

Alle teknologier kan afprøves på DokkX, og der er gratis adgang for alle.

Officiel åbning

Tirsdag den 25. september kl. 14.30 v/ rådmand Jette Skive

Tilmelding fredag den 21. sept. til Kirsten kirub@aarhus.dk 

Udstillingen kører t/m 28. december.