DokkX finder løsning
Mie Ryø Mathiesen er design- og teknologikonsulent på DokkX, og hun greb hurtigt bolden. Der blev lavet en aftale med eReolen, der fandt en løsning, så man kan oprette beboere på plejehjem uden NemID. Det er også lykkedes Mie at lave en aftale med bogplatformen Mofibo, der giver to måneders gratis adgang for plejehjemsbeboere i Aarhus Kommune. Nu kan beboerne vælge mellem lydbøger på eReolen, der i forvejen er et gratis tilbud, og lydbøger på Mofibo.
Der er rift om tablets
Ordningen blev på 24 timer så stor en succes, at der er rift om de foreløbig 10 tablets, der er til rådighed til de over 40 plejehjem, der er i Aarhus Kommune. Der er derfor nu et arbejde i gang for at skaffe flere tablets, og det ser ud til at lykkes.
Sådan foregår det
Oplevelsesmedarbejderne lokaliserer de borgere, de mener kan få glæde af tilbuddet. Herefter rykker Mie Ryø Mathiesen fra DokkX ud og leverer tablet og opretter brugeren. Hun står også for den øvrige service og administration af ordningen. Håbet er, at det på sigt bliver muligt for plejehjemmene at have et antal profiler på eReolen, som ikke er bundet op på en bestemt bruger. Det vil lette arbejdsgangen væsentligt.
Når 1 + 1 giver 3
At man som beboer på plejehjem nu kan benytte eReolens tilbud uden NemID viser, at det nytter at rykke på en god idé. At de enkelte medarbejdere, i dette tilfælde Louise og Mie, kan udrette små mirakler i samarbejde med velvilligt indstillede folk fra både biblioteket og Mofibo.