Holdninger til vågeteknologier undersøges

Specialkonsulent Ida Munk Sandegaard Skyt fra Velfærdsteknologi & Hjælpemidler Aarhus samarbejder i øjeblikket med Laurids Bager, der er kandidat i anvendt filosofi. Laurids skal afdække, hvordan medarbejdere på plejehjem forholder sig til digitalt tilsyn, eller tilsyn ved hjælp af vågeteknologi, som det også kaldes. Målet er at afdække fordele og ulemper, potentialer og bekymringer ved de nye teknologier set fra et praksisperspektiv. Først senere i processen bliver der tale om pilotprojekter og implementeringer.

Stor teknologiparathed hos nattevagter

Laurids Bager, Cand.mag. (MA), har gennemført 10 interviews på fire plejehjem med i alt 14 deltagere. Han havde forberedt en hel række meget åbne spørgsmål og har talt med både forstandere, velfærdsteknologipionerer, terapeuter og nattevagter. De fleste deltagere viser stor teknologiparathed og interesse for emnet, fortæller Laurids Bager.  

- Generelt var medarbejderne meget glade for at være involverede i processen. Specielt nattevagterne fremhævede, at de er glade for at få indflydelse. Der er blandt nattevagter og forstandere en ret stor frustration over de nuværende teknologier, som de betegner som mangelfulde, fortæller Laurids Bager.

De eksisterende bevægelsessensorer er så sensitive, at man kan opleve, at der er 17 alarmer på en nat fra en enkelt borger, fortæller nattevagterne i undersøgelsen. Og alarmerne angiver kun, at der sker noget, men ikke hvad. Hvis der er flere af den slags alarmer på en nat, er det helt umuligt for nattevagterne at nå ind til borgerne, og det skaber stor frustration. Nattevagterne er generelt interesserede i teknologier, der kan løfte kvaliteten af deres arbejdsgange og opgaver, erfarer Laurids Bager.

-     Nattevagterne er desuden meget opmærksomme på den indgriben, der foregår nu, hvor de skal kigge fysisk ind hos borgerne. Flere af dem forventer, at de nye vågeteknologier vil forstyrre borgerne mindre. De forventer også, at vågeteknologierne vil være mere præcise og informative, så det bliver muligt som nattevagt at prioritere sine opgaver, fortæller Laurids Bager.

Nuanceret viden

Når alle resultater af undersøgelsen er samlet, vil den nye viden fra praksis danne grundlag for det videre arbejde med vågeteknologi i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Det er ikke ukendt at arbejde med etiske dilemmaer, men med Laurids Bagers faglighed i etikken, har afdelingen nuanceret og uddybet samtalen om vågeteknologier, mener Ida Munk Sandegaard Skyt, specialkonsulent i Velfærdsteknologi & Hjælpemidler (VTH).

-            Materialet giver et indblik i, hvordan vi kan gå videre med italesættelsen af arbejdet med vågeteknologier, hvis/når vi skal implementere det i praksis. Vi begynder ikke på helt bar bund længere. Vi er bedre forberedte på at imødekomme bekymringer, og vi er blevet mere bevidste om, hvilke potentialer vi kan trække på, når vi ønsker at gøre en afprøvning så smidig og succesfuld som mulig, siger Ida Munk Sandegaard Skyt.

Der er politisk ønske i Aarhus Kommune om at udbrede vågeteknologier af forskellig slags først og fremmest på plejehjem. Det ser ud til, at de faglige medarbejdere, specielt nattevagterne, der er tæt på hverdagen med borgerne, tilslutter sig ambitionen.