e-Teamet træner med Exorlive
Der er oprettet et tilbud til borgere i Aarhus Kommune, der er tilknyttet e-Teamet, så de får både besøg og træning virtuelt ved e-Teamet.
Tilbuddet er målrettet borgere tilknyttet e-Teamet, der har behov for støtte til individuel vedligeholdende træning, som ikke kan benytte andre træningstilbud.
Borgere som modtager virtuel hjemmepleje, har ikke samme muligheder for at modtage overdraget vedligeholdende træning med Exorlive Assistant, som de borgere der modtager fysiske besøg ved hjemmeplejen.
For at ensrette tilbud og skabe mere lighed i sundhed, udvides Exorlive Assistant-konceptet således, at e-Teamet nu kan levere Exorlive Assistant træning virtuelt via VitaCom.
Det er tidligere dokumenteret i Aarhus Kommune, at der er god effekt af vedligeholdende træning med borgerne, og at træningen med Exorlive Assistant kan udskyde og formindske behovet for hjælp.
Et mindre projekt med fem borgere har nu vist, at det giver målbare, gode resultater, når e-Teamets medarbejdere står for træningsforløb, der gives virtuelt. Derfor er det nu besluttet at gøre tilbuddet permanent.

Der kommer en ny og anden kontakt til borger, fordi jeg træner med dem. Man får snakket, grinet og kan have dybe samtaler, fortæller en medarbejder i e-Teamet.
Borgernes oplevelse af forløbet
Borgerne oplever at have en god relation til medarbejderne over skærmen.
De fleste ville ikke få trænet uden et opkald, men motiveres til at træne fordi medarbejderne træner sammen med dem.
De ser det som en fordel ikke at skulle ud af hjemmet, da det er for krævende og vil betyde, at de ikke kommer afsted.
Mange oplever positiv effekt af træningen: smertereduktion, øget styrke i ben, mere sikker gangfunktion.
Alle ønsker at forsætte med træningsforløbet 1:1 og anbefaler det som et permanent tilbud.
Medarbejdernes oplevelse af forløbet
Medarbejderne i e-Teamet oplever, at de via skærmen kan gennemføre en træning med god kvalitet. Der har undervejs i forløbet vist sig, at medarbejderne oplever en post andre, positive sideeffekter ved det virtuelle træningsforløb.
" Det er et dejligt afbræk, og jeg får rørt mig. Vi sidder jo ellers meget stille i løbet af dagen, fortæller en medarbejder i e-Teamet.
Forholdet til borgerne påvirkes positivt vha træningen.
" Der kommer en ny og anden kontakt til borger, fordi jeg træner med dem. Man får snakket, grinet og kan have dybe samtaler, fortæller en medarbejder i e-Teamet.
Der er tale om vedligeholdende træning efter SEL §86.2 eller under helhedsplejen.
Det er ergo- og fysioterapeuterne, der står for træningsprogrammerne til borgerne, og medarbejdere i e-Teamet der udfører træningen.
Træning med Exorlive Assistant er implementeret i alle hjemmeplejeteams i Aarhus Kommune.
Pernille Christensen
Projektleder
Fysioterapeut, SD.
Telefon: +45 41 85 77 60
E-mail: pechr@aarhus.dk