DokkX på tur kører igen

Bussen, DokkX på tur - destination det gode liv, er åben for alle interesserede. Man kan komme direkte ind fra gaden og afprøve velfærdsteknologier og få vejledning i brugen af dem. 

køreplan dokkx på tur

 

Ergonomiske negleklippere og mobile scootere

Bussen er ladet med over 150 forskellige teknologier, der skal gøre livet og hverdagen lettere for borgere i alle aldre. Der er strukturredskaber og sansestimulerende produkter, der kan være med til at skabe mere ro i hverdagen, og der er smarte løsninger til personer, der oplever små udfordringer og forhindringer i forbindelse med dagligdags gøremål.

Man kan blandt andet komme og prøve en mekanisk armstøtte, en sansestimulerende kuglevest, en kombineret rollator og kørestol, en læsemaskine, der oplæser trykt tekst og en løftestol, der kan hjælpe en person, der er faldet, op til siddende stilling på under et minut.