Borgere deltager aktivt i eget forløb ved hjælp af app

Ergo- og fysioterapeuter på Ortopædisk Genoptræningscenter i Aarhus har i perioden 2021-2022 anvendt appen MIRA til indrapportering af data fra borger til terapeut sammen med mere end 80 borgere.

Borgerne og terapeuterne oplevede, at appen fungerede godt som et redskab til refleksion og selvhjælp hos borgerne. Appen kunne desuden hjælpe borgere med at håndtere hverdagen med smerter og finde en balance mellem aktivitet og hvile. 

MIRA skærper bevidstheden

Mette er en af de borgere, som appen har hjulpet. Hun har været i et forløb på Ortopædisk Genoptræning Center på grund af rygsmerter. Her har hun sammen med sin fysioterapeut anvendt MIRA til indrapportering af data.

Mette oplevede, at appen var nem at bruge, og at den gav et godt visuelt overblik over hendes udvikling under forløbet. Den daglige indrapportering af data i appen gjorde, at hun blev mere bevidst om, hvordan hun brugte sin ryg i hverdagen. Det har hjulpet hende til at få mere fokus på de små ting, som hun kan ændre i hverdagen, for eksempel når hun tømmer opvaskemaskine eller hænger tøj op. Overblikket var med til at give Mette et andet syn på sit smertebillede, når tallene blev gjort konkrete på en graf.

Mette kunne dermed gå tilbage og se, hvad hun lavede på de dage, hvor hun oplevede positive eller negative udsving i sine smerter og få en bedre forståelse af, hvad der kunne have medvirket til ændringen i smerterne.

Mettes oplevelse stemmer godt overens med de mere generelle fund i evalueringen.

Positiv evaluering fra borgere og terapeuter

I evalueringen fandt vi, at alle interviewede borgere, oplevede at blive inddraget i eget forløb, når de brugte det visuelle overblik sammen med deres terapeut. Ergo- og fysioterapeuterne så appen som et godt pædagogisk redskab, der gav et visuelt overblik over borgerens udvikling, og hvilke faktorer i borgernes hverdag der kunne påvirke udviklingen.

Alle fysioterapeuterne oplevede, at appen var et godt redskab til refleksion, der “tvang” borgerne til at stoppe op og mærke efter i kroppen. Borgerne blev mindet om at forholde sig til de forskellige målepunkter hver dag og blev derved mere bevidste om deres eget ansvar i rehabiliteringsforløbet.

Borgerne oplevede, at det blev lettere at kommunikere med fysioterapeuten, fordi appen fungerede som et fælles udgangspunkt for samtalen. Borgerne oplevede også, at appen gjorde det lettere at huske dagene fra hinanden, og det blev oplevet som positivt for samtalen med fysioterapeuten.

Vi udførte målinger med standardiserede spørgeskemaer mellem to grupper borgere:

1. En gruppe, der anvendte MIRA sammen med sædvanlig behandling
2. En gruppe, der modtog sædvanlig behandling.

Når vi så på borgernes tillid til at kunne håndtere smerter (self efficacy) og på frygt for, at fysisk aktivitet eller arbejde ville forårsage eller forværre smerter (fear avoidance), var der ingen forskel mellem de to grupper i effekt.

Der var en general opfattelse blandt terapeuter af, at appen gav øget viden og gjorde det mere håndgribeligt at tale om svære emner. Den øgede viden påvirkede ikke rehabiliteringsforløbet, når vi sammenlignede de to grupper ift. trivsel og funktionsevne.

Samlet konklusion på evalueringen

Borgere og terapeuter er overordnet set positive overfor en app med borgerrapporterede data som et redskab til aktiv deltagelse i eget forløb. Deltagerne i projektet oplevede, at appen fungerede som redskab til forankring og effektivisering af samtalen mellem borger og fysioterapeut.

Specialiserede fysioterapeuter og ergoterapeuter oplevede, at borgernes udfordringer blev synlige og konkrete både overfor borgere og for terapeuterne, som kunne anvende denne viden i konsultationerne til at vise årsagssammenhænge og indsigt i egen sygdom.

Appen kan ikke anvendes af alle, men det er svært på forhånd at vurdere, hvilke borgere der kan anvende appen.

• Borgere i komplicerede forløb kan have gavn af en app, når de kan overskue og rumme den på trods af deres forløb.
• Borgere i ukomplicerede forløb, hvor der forventes en fremgang, oplever imidlertid appen som unødvendig.

De positive fund fra interviews kunne ikke genfindes, når vi sammenlignede de to grupper ift. deres oplevede inddragelse, trivsel, funktionsniveau, fear avoidance eller evne til at håndtere smerter. Det kan hænge sammen med, at terapeuterne på dette højt specialiserede genoptræningscenter allerede har fokus på og lykkes med at gøre borgerne aktive i eget forløb.

Appen vurderes derfor at kunne give værdi i enkelte forløb, men kan formentlig ikke optimere forløbene yderligere, når forløb er på et højt specialiseret genoptræningscenter, som Ortopædisk Genoptræningscenter, MarselisborgCentret, Aarhus.

Implementering – Hvad så nu?

Appen er stadig i anvendelse på Ortopædisk Genoptræningscenter, hvor alle terapeuter er blevet introduceret til den og har mulighed for at bruge den sammen med de borgere, som terapeuterne finder relevante. Derudover er appen i gang med at blive implementeret blandt terapeuterne på Neurocentret, MarselisborgCentret, Aarhus.

Appen MIRA er udviklet i Magistratsafdelingen Social og Beskæftigelse (MSB), Aarhus Kommune, hos Sociallægeinstitutionen gennem midler fra Velfærdsteknologisk OPI-pulje, og den bliver derfor anvendte flere steder i MSB. 

Mere info om projektet

Evalueringen omhandler borgeres og ergo- og fysioterapeuters erfaringer med at anvende en app med PRO. For at få et bredt og nuanceret billede af dette, blev der anvendt et mixed methods design. Her blev effekten af en app med PRO undersøgt med en kvantitativ tilgang kombineret med en kvalitativ tilgang for at får borgernes og terapeuternes perspektiv på anvendelse af en app med PRO.

Ergo- og fysioterapeuter på Ortopædisk Genoptrænings Center har anvendt appen sammen med mere end 80 borgere og indsamlet kvantitative baggrundsdata på 141 borgere. Evalueringen indeholder data fra to delprojekter, rygprojekt og håndprojekt. Rygprojektet indeholder analyse af kvantitative data fra 141 borgere fordelt på to grupper af borgere (en gruppe, der anvendte MIRA og en, der ikke gjorde), samt kvalitative interviews af seks borgere og fem fysioterapeuter. Håndprojektet udgøres af seks case- rapporter.