ACE afsluttet | Resultater og vejledninger

Efter 3 ½ års projektarbejde har parterne i projekt ACE udarbejdet nogle anbefalinger til et fremtidigt samarbejde om styrkelse af implementeringen af velfærdsteknologi i hjemmeplejen i EU.

Projektgruppen har defineret interessenternes behov, foretaget 26 pilotafprøvninger og sammenfattet resultaterne i en strategi rettet mod beslutningstagere (Home Care Innovation Strategy) og en handlingsplan (Home Care Innovation Action Plan) med råd og anvisninger til plejeorganisationer og virksomheder.

Se begge dokumenter nedenfor.

Rammen for et fremtidigt samarbejde beskrives som et såkaldt økosystem, hvor landenes plejeorganisationer kan udveksle erfaringer med teknologier der virker, på tværs af landegrænser og uafhængigt af pleje- og finansieringssystemer.

Tilpasninger af love og regler

Projektet kommer med følgende anbefalinger.

Fælles fortolkninger af de mest almindelige brugsscenarier for velfærdsteknologi i hjemmeplejen.

Investeringer i infrastruktur for at mindske kløften mellem regioner med en veludbygget digital infrastruktur og regioner, der er underforsynede.

Fælles finansieringsmodeller, der støtter organisationer i at bevæge sig ud over pilotprojekter.

Indkøbs- og udbudsstandarder, der prioriterer resultater og sammenhæng mellem systemer, frem for pris alene.

Anerkendelse af evalueringsresultater på tværs af lande, så beviser fra én kontekst kan være grundlag for beslutninger i en anden.

Fælles vejledning om EU's AI-lovgivning, som sikrer en fælles fortolkning af reglerne om risikoklassificering, kravene til vurdering af, om reglerne er overholdt, og kravene til menneskeligt tilsyn.

Se afsluttende dokumenter Home Care Innovation Strategy og Home Care Innovation Action Plan længere nede.  

Projektlederens anbefalinger

Søren Aalykke repræsenterede Aarhus Kommune i de tre år, projektet kørte. Han stod bl.a. for vidensindsamling på tværs af de involverede lande og fik et godt indblik i, hvilke teknologier der anvendes i de forskellige lande i hjemmeplejen, og hvilke erfaringerne praksis har gjort sig. Men inden man når til at implementere teknologier, er det vigtigt at se på eksisterende arbejdsprocesser, påpeger Søren Aalykke.  

-          Lad være med at lave en pilotafprøvning, hvis der ikke er et behov. Se på de eksisterende arbejdsprocesser, før du implementerer teknologi. Hvis du har en dårlig proces, får du blot en dårlig, teknologiunderstøttet proces, når du implementerer ny teknologi, siger Søren Aalykke.

En læring fra ACE er også, at der skal være nogle punkter eller milepæle undervejs, hvor man kan træffe beslutning om for eksempel at træde ud af et projekt. Der er ingen grund til at fortsætte, hvis et projekt i en tidlig fase viser sig ikke at være bæredygtigt.  

En del aftaler skal være på plads inden projektstart; for eksempel skal IT og ledelsen være med fra starten, så man undgår flaskehalse. Der skal også styr på de reelle udgifter.

-          Det er gavnligt at se på udgifterne i hele teknologiens livstid. Alt for ofte ses udelukkende på anskaffelsesprisen. Men hvad koster det at træne de ansatte og lave support i fx 3 år? Det er vigtigt at afklare på forhånd, siger Søren Aalykke.

Ønsker til leverandører og lovgivning

ACE konkluderer ved projektets afslutning, at der bør stilles nogle krav til leverandørerne. Dem, der leverer, skal attestere, at de lever op til lovkravene i EU. De skal simpelthen tænke GDPR ind fra starten. Samtidig kan udviklere og virksomheder måske holde igen med løsninger, der kan det hele (og ikke lever op til GDPR) og snarere se på, hvad der er de vigtigste funktioner ved en teknologi for en kommune. 

Fra ACE lyder også et hjertesuk, som mange kommuner vil nikke genkendende til: Det er vigtigt, at hver enkelt kommune og hvert land ikke laver sin egen fortolkning af GDPR-reglerne. Vi bør gå sammen. Digitaliseringsstyrelsen burde gå ind og lave fælles regler, så vi får nogle nationale regler eller en fortolkning af reglerne på EU-niveau.

ACE og Søren Aalykkes anbefalinger er baseret på projektarbejdet gennem tre år med feedback fra praktikere, dvs en bottom-up-tilgang.

Deltagerne

Deltagerne i projektet kom fra Frankrig (to organisationer), tre partnere fra Belgien, tre fra Holland, en fra Tyskland, tre fra Sverige og to partnere fra Danmark.

Partnerne er en blanding af erhvervsudviklingsorganisationer (fra Sverige, Holland, Belgien og Frankrig), forskningsinstitutioner (fra Sverige, Holland og Tyskland), kommuner (fra Höganäs (S), Vesthimmerland og Aarhus (DK)) og brugertest-laboratorier (Frankrig og Belgien).

Følg linket i højre side af skærmen og se mere om projektet.