Den 22. november 2022 mødtes deltagerne i projekt One Stop Funnel for anden gang. Det foregik i Aarhus med Dokk1 som base. Projektdeltagerne mødte over tre dage flere virksomheder; de var involverede i workshops og fik talt sig ind på hinanden; de besøgte Undervisningscenter for Velfærdsteknologi, og de fik præsenteret Aarhus-projektet Søvnmonitorering.

svenskere one stop funnel

Foto: Kenth Söderström og Ville Piispanen, Region Västerbotten, Sverige

De nordiske lande har stort potentiale

De svenske deltagere havde fokus på det store potentiale, de mener, de nordiske lande har i forhold til sundhedsteknologi. Det skal vi dyrke ved bl.a. at teste løsninger i samarbejde og i praksis, hvor vi har alle forudsætninger for at lykkes og gøre The Nordics great again.

”Vi har tidligere været førende med fx svenske Ericsson og finske Nokia, og det kan vi blive igen. Vi er gode til at samarbejde på tværs af sektorer i Norden, vi har økonomien til at udvikle, og vi kan lave health tech, der på sigt bliver verdensførende”, mener Kenth Söderström.

De to svenske deltagere er enige om, at vi i Norden skal holde godt øje med Google og Apple, så de ikke overtager overvågning/monitorering af de nordiske borgere. Det er vigtigt for Kenth Söderström og Ville Piispanen, at One Stop Funnel understøtter, at teknologiske løsninger bliver transformeret til hverdagen og taget i brug. At One Stop Funnel ikke kun er et projekt men ”for real”.  

finner one stop funnel

Foto: Rozabela Singh og Jukka Niiranen, Arnora, Finland

Styrket kontakt mellem erhvervsliv og det offentlig

De finske partnere kommer fra virksomheden Arnora. Arnora, har igennem 25 år specialiseret i forretningsudvikling indenfor en række teknologiske områder. For nylig kom endnu et område til.

”De seneste par år har vi arbejdet med informations- og kommunikationsteknologi indenfor sundhedsområdet/Healttech. Udfordringen er, at HealtTech ikke helt forstår dem, de skal arbejde sammen med og sælge til. De taler ingeniørsprog, og på sygehuset taler man lægesprog”, siger Jukka Niiranen, der med sin virksomhed Arnora lægger sig midt i mellem for at skabe bro.

Jukka Niiranen håber, at samarbejdet i One Stop Funnel vil udvikle et fælles sprog og en fælles begrebsverden til gavn for begge parter. Han ser One Stop Funnel som en fremragende chance for at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og den offentlige sektor.

Projekt One Stop Funnel løber over tre år, og Velfærdsteknologi & Hjælpemidler Aarhus står for projektledelsen. Mere info her One Stop Funnel (aarhus.dk)