Formålet med projektet er at afprøve et sæt Indego robotben til hjemmebrug og dermed undersøge, hvorvidt det ved brug af robotben er muligt at fremme borgerens livskvalitet og sundhedstilstand, samt mindske behovet for kommunale ydelser. 

 

Exoskelet

  • Indego har udviklet et exoskelet, som gør det muligt for borgere med paraplegi at gå. Systemet er udviklet med henblik på både rehabilitering og daglig brug i hjemmet
  • Da systemet er bygget med udgangspunkt i hjemmebrug er det smalt og let; det vejer 12 kg.
  • Det er sammenklappeligt og kan bruges sammen med bl.a. kørestole
  • En kvinde midt i tyverne med rygmarvsskade og lammelser i benene efter trafikulykke
  • Projektet blev senere udvidet med anden finansiering til også at omfatte en mand på 30 år

 

  • Borgere med paraplegi har ingen eller meget lidt funktion i benene. De sidder mange timer dagligt i kørestol, hvor overkroppen trykkes sammen af den siddende stilling. Derved påvirkes lunger, hjerte og kredsløb, mave-/tarmfunktion og urinveje mm
  • Med tiden får borgere med paraplegi en generelt dårlig sundhedstilstand og plages ofte af smerter 
  • Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO)
  • Bandagist Jan Nielsen, forhandler af Indego

VTU-puljen

August 2016 - Maj 2018

Resume

Anvendelse af robotben har haft positiv betydning for borgerens sundhedstilstand, fysiske funktion, selvhjulpenhed og livskvalitet. Robotbenene har gjort det muligt for borgeren at foretage aktiviteter, som ellers var udfordrende i kørestol. Derudover har det givet mulighed for at komme i øjenhøjde samt på niveau med omverdenen. Robotbenene er intuitive og lette at anvende samt stabile. Der er i hele perioden ikke oplevet teknisk eller softwaremæssig ustabilitet.

 

Anbefalinger

Ved investering i robotben til fire borgere i Aarhus Kommune vil der over en 4-årig periode kunne opnås en nettogevinst på 1 mio. kr. ved opfyldelse af de opstillede forudsætninger.

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2018, er business casen for dette projekt blevet indsendt som et forslag til det oprettede sparekatalog. Byrådet vedtog forslaget i september 2018.