Fase 1 - modning

  • Udvælgelse af relevante orale dentale kameraer (ind- og udland) med henblik på senere test
  • Vurdering af brugervenlighed
  • Afgrænsning af målgrupper til orale dentale kameraer.
  • Undersøge mulighed for integrationsmulighed til journal og sikker forsendelse og opbevaring af billeder
  • Beskrivelse af potentialer for andre målgrupper (specialtandplejen – handicap, sygehuse – langtidsindlagte patienter)

Fase 2 - test af effekt ved brug af orale dentalkamera

  • Beskrivelse af testforløbet inkl. målgrupper til dette
  • Beskrivelse af plejepersonalets rolle og hvordan de vejledes
  • Udarbejdelse af detaljeret projektbeskrivelse og ansøgning til senere test projekt i efteråret.
  • Planlægning af udarbejdelse af businesscase med henblik på at synliggøre hvordan der spares ressourcer

Oralt dentalkamera

  • Bedste modeller vurderes af voksentandplejen i samarbejde med CFT (on-line) ud fra specifikationer og brugererfaringer.
  • Tre modeller indkøbes til sammenligning, vurdering af billedkvalitet, hygiejne, forsendelse af fotos m.m.

I testen (fase 2) formodes at deltage en mindre gruppe af borgere, der er visiteret til omsorgstandpleje.

  • Det kan være borgere fra både Social og Beskæftigelse (MSB) og Sundhed og Omsorg (MSO).
  • Det skal være borgere, der ikke selv er i stand til at give udtryk for gener i mundhule og tænder. Borgerne kan være indenfor såvel hjemmepleje som bostøtte og plejehjem.

Mange ældre borgere og personer med nedsat fysisk og kognitiv funktion har dårlig tandhygiejne. Der bruges mange ressourcer i omsorgstandplejen til hjemmebesøg hos borger og ofte er mund- eller tandsygdommen langt fremskreden. Plejepersonalet er ikke uddannede til at vurdere, om der er behandlingskrævende tilstande i mundhule eller tænder.

Tænder og mund er en del af kroppen og vigtig for fødeindtagelse, fordøjelse, kommunikation og social omgang. Nedsat appetit, fejlsynkning, underernæring, aggressiv adfærd, isolation fra omverdenen = ensomhed. Udvikling af kroniske sygdomme som eks. diabetes, hjerte-kar-sygdomme, demens, leddegigt, kræft og kronisk lungesygdom og dårlig livskvalitet, kan skyldes infektion i mundhule og tænder.

Hos mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er mund- og tandsygdomme ligeledes hyppigt forekommende. Denne gruppe indtager ofte forskellige typer medicin der blandt andet kan nedsætte spytsekretionen og derved fremme forekomsten af tandsygdomme. Samtidig er denne gruppe afhængig af hjælpernes indsats i forbindelse med mundhygiejne.

Begge målgrupper er ofte afhængig af hjælp til tandbørstning fra personale, der ikke er uddannet til at have viden om forebyggelse og viden om behandlingsmuligheder.

Den tandfaglige hjælp bliver ofte først sat ind på et tidspunkt, hvor mund- og tandsygdommene er så fremskredne, at det kan være en særdeles vanskelig opgave at etablere sunde forhold.

Voksentandplejen i Aarhus (MBU), som har ansvar for omsorgstandplejen, (borgere i eget hjem og borgere på plejehjem visiteret til omsorgstandpleje), ser et stort potentiale i implementering af teknologien. Man ville ved hjælp af et tilsendt foto kunne vurdere, om der skal behandling til. Voksentandplejen ser det desuden som mulighed for en forebyggelse i form af tidlig indsats.

Projektejer

MSO, Center for Frihedsteknologi v/ Ivan Kjær Lauridsen ijk@aarhus.dk, tlf 5157 6069

Projektleder

Mette Halkier Laurien mhal@aarhus.dk, tlf 2920 9901

Samarbejdsparter

Voksentandplejen, Børn og Unge (MBU)

  • VTU-puljen
  • Sundhed og Omsorg (MSO)
  • Voksentandplejen, Børn og Unge, (MBU)
  • Modningsprojekt, fase 1: 1. april 2018 - 30. august 2018
  • Test, fase 2: 1.10.2018 - 1. juni 2018