• At afprøve en gulvvaskerobot på akut- og rehabiliteringstilbud. Afprøvningen skal afdække muligheder og begrænsninger ved en af de automatiske gulvvaskerobotter, som i dag er på markedet 
  • Projektet skal klarlægge, hvilke robotter der er på markedet, hvilke effektiviseringer robotterne kan give, hvilke arbejdsmiljømæssige fordele de kan give, samt hvilke udviklinger der er nødvendige, for at gulvvaskerobotter kan komme i drift

Rengøringsmedarbejderne ved Akut- og Rehabiliteringstilbuddet Vikærgården

  • Gulvvaskerobotter vinder efterhånden frem i industrien til rengøring af fx lagerhaller 
  • Robotterne gør det muligt for personalet at minimere det hårde arbejde med gulvvask, idet robotten selvstændigt vasker de områder, som personalet sætter dem i gang med. Personalet sætter robotten i gang og sørger for, at forhindringer er flyttet af vejen (fx ledninger, hjælpemidler på gange). Når robotten er sat i gang, kører den ad faste ruter rundt i lokalet, som skal rengøres. Robotten kører ikke ind i møbler eller mennesker, da den har sensorer hele vejen rundt om sig.
  • Gulvvaskerobotter har potentiale for at fritage personalet for hårdt, nedslidende og tidskrævende arbejde samt frigive tid, som personalet kan anvende til mere krævende opgaver. Dette er selvfølgelig kun gældende, hvis robotterne med deres nuværende funktion og form kan passes ind i kommunens drift, som de ser ud til at gøre i industriens.
  • Akut- og rehabiliteringstilbuddet Vikærgården, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
  • Blue Ocean Robotics

VTU-puljen

Januar 2016 – september 2016

Projektet har skabt detaljeret viden om, hvor moden teknologien inden for gulvvaskerobotter er. Derudover er det blevet tydeligt, hvilke krav der skal stilles til gulvvaskerobotter, for at de kan komme til at fungere på steder som Vikærgården.

 

Rengøringsmedarbejderne har været nøglepersoner i projektet og har været med til at afdække samtlige muligheder og begrænsninger for den nuværende robot. De har på baggrund af prøvningen været med til at udarbejde en prioriteret liste over krav til en fremtidig, optimal gulvvaskerobot.

 

Gulvvaskerobotten gjorde pænt rent på store åbne arealer, når den ikke blev forstyrret af mennesker. 

Det er under projektet blevet tydeligt, at robotten ikke er optimal til omgivelser som plejeboliger, fordi: 

  • Robotten forstyrres for let af trafik på gangene eller når møbler flyttes (også ved små ændringer), hvilket vil sige, at rengøringen ikke fuldendes
  • Robotten er for bred til at komme gennem almindelige døre og kører med høj fart meget tæt på mennesker
  • Robotten stopper sin rengøring uden besked ved forstyrrelser
  • Business casen er negativ, bl.a. pga. de meget få områder robotten uforstyrret kan rengøre
  • Robotten er en udfordring for arbejdsmiljøet, da den er lav, tung og svær at flytte med. Personalet fik ondt i ryg og skuldre af at stå foroverbøjet, mens den blev skubbet til afdelingerne
  • Robotten larmer meget, og kan dermed ikke anvendes på de tidspunkter, hvor der ikke er trafik på gangene, dvs. om natten eller morgenen

Teknologien er videreudviklet siden projektet, og MSO laver et pilotprojekt i regi af ”Mere velfærdsteknologi i plejeboliger”.

På baggrund heraf besluttes eventuel implementering.