BioLights

Formålet med pilotprojektet er at undersøge, hvordan bevægelse (kinetik) i byrummet, kan være med til at skabe vedvarende og grøn energi/elektricitet i byen. I første omgang sker afprøvningen som en del af cykelgaden Mejlgade og udvalgte steder med særlig meget trafik på Aarhus Kommunes kommende ´supercykelsti´, der er støttet med mere end 100 mio. kr. af Staten. 

  • Hver gang en cyklist kører over et lille vejbump, lagres den kinetiske energi fra bevægelsen som elektrisk energi i et batteri i Bio Lights-lyspælen. På den måde skaber de aarhusianske cyklister lys til byen. I praksis bliver bevægelsesenergi til elektricitet gennem et vandmølle-hjul, der er indbygget i Bio Lights-lyspælen. Når en cyklist kører over vejbumpet, presses en lille mængde vand fra et reservoir i vejbumpet og over i lyspælen. Det får det indbyggede vandmølle-hjul til at rotere. På den måde produceres der elektricitet. 
  • Samtidig er Bio Light-lyspælen fremstillet af et transparent materiale, der gør det muligt for folk at se algerne, der er placeret i lyspælens midte. Algerne, der er indbygget i lampen, viser forureningsniveauet omkring lyspælen. På den måde er Bio Light med til at gøre byens borgere bevidste om de udfordringer, der er i forbindelse med forurening, samtidig med at den tilbyder en måde at være med til at producere ren, bæredygtig energi.  

Byen cyklister, der skaber lys ved at cykle

Alle byens borgere, der bliver bevidstgjort om bæredygtighed

Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, MTM

VTU-puljen

Januar 2016 – December 2017

Stoppet pga. uløselige, tekniske udfordringer.