Spiserobotter

Spiserobotter er hjælpemidler, som kan gøre disse borgere helt eller delvist selvhjulpne. Ved at indføre spiserobotter hos relevante borgere forventes, at man kan mindske personalets tidsforbrug hos den enkelte borger.

Tidligere erfaringer viser desuden, at borgernes livskvalitet og selvværd øges meget, når de ikke er afhængige af en anden persons hjælp til at spise, og når de selv kan styre tempo og rækkefølge.

Hjælpemidler som spiserobotter er ikke særlig udbredt i Danmark. Men projektet Spiserobotter til borgere med fysisk handicap fik regeringen og KL til at vedtage en indsats for implementering af spiserobotter. Dette er en del af Digitaliseringsstrategien frem mod 2017.

De overordnede formål med projektet i Aarhus Kommune har været at: - Øge borgers selvhjulpenhed i spisesituationen. - Øge kendskabet til spiserobotter og drikkehjælpemidler. - Udarbejde en anbefaling for visitation. - Definere målgrupper til de forskellige typer af spiserobotter. Desuden har vi undersøgt: - Hvordan påvirker indførelse af spiserobotter personalets tidsforbrug ved måltiderne? - Hvordan bliver borgernes selvhjulpenhed og tilfredshed i hverdagen påvirket ved brug af spiserobotter? - Hvordan oplever personalet ændringer i deres daglige arbejdsopgaver?

KOMTEK-puljen i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommunes magistrater for Sundhed og Omsorg (MSO) og Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB).

(Afsluttet) Juni 2012-december 2013.

Hovedkonklusionerne af rapporten, som kan downloades i sin fulde længde, er:

- Kendskabet til spiserobotter i Aarhus Kommune er blevet øget på baggrund af projektet, såvel som på baggrund af KL’s reformaftale om velfærdsteknologier. Der bliver efterspurgt spiserobotter af både plejepersonale og ergoterapeuter i plejeboliger og i sundhedsenheder (både borgerkonsulenter og trænende terapeuter).
- Det har vist sig, at de 4 typer spiserobotter er meget forskellige og kræver forskellige kompetencer. Antallet af bevilgede spiserobotter vil være begrænset. Det giver derfor ikke mening at uddanne en eller flere ressourcepersoner specifikt til spiserobotter.
- Der er udarbejdet et screeningsredskab til indkredsning af motivation og behov hos borgeren, herunder forskellige faglige vurderinger som bør indgå i screeningen. Ud fra bevillingskriterierne og sammenligningsrapporten, som beskriver de 4 spiserobotters egenskaber, tilpasningsmuligheder samt tilbehør, skulle det være muligt at kredse sig ind på, hvilken spiserobot den enkelte borger med fordel kan afprøve.
- Det overordnede formål med projektet har naturligvis været at øge borgernes selvhjulpenhed ved spisning. Hos de borgere, som har fortsat brugen af spiserobotter efter projektperioden, er dette formål opfyldt.