Ældre kvinde spiller spil på Touch and Play-skærmen

Touch and Play

Touch and play er en sensorbaseret touch teknologi, der gør det muligt at navigere rundt i en digital præsentation på alle overflader. Systemet består af en projektor, en sensor i loftet og en hvid plade. Disse tre komponenter danner tilsammen en stor berøringsfølsom flade, som giver nem adgang til aktiviteter.

Nogle af fordelene: Da en traditionel touch skærm her er afløst af en hvid træplade, kan den ikke gå i stykker – selv ved voldsom brug.  Skærmen kan betjenes med en pegepind eller fx en bold, så også kørestolsbrugere kan anvende den.
Der har været en succesfuld afprøvning af Touch and Play på et plejehjem i Aabenraa samt Autismecenter Syd.

Vi vil i projektet i Aarhus kommune bygge videre på de erfaringer, der er gjort på plejehjemmet i Aabenraa.

At kortlægge, om Touch and Play kan anvendes til at højne koncentrationsevnen hos svage borgere i Aarhus (MSB og MSO). Samtidig afprøver vi med denne nye teknologi en ny form for samvær med borgerne, og støtter dermed udviklingen af ”den aktive borger”.

Projektet er finansieret af Århus Kommunes Sundheds- og Velfærdsteknologiske Investeringspulje 2013.

Projektet er et samarbejde mellem MSB og MSO, hvor 2 enheder fra hver magistrat afprøver Touch and Play. Firmaet Applikator leverer teknologien.

AFSLUTTET (September 2014 – september 2015).

Touch and Play sætter borger/elev i centrum og har aft en ”samlende effekt” – fx til morgensamling, biografaften, sangeftermiddag og lignende aktiviteter. Dette gælder for både MSO og MSB.

Borgerne i MSO har primært brugt de passive funktioner (film, musik, billeder). Eleverne i MSB primært har anvendt de aktive funktioner (fx spil).

Touch and Play har vist sig effektfuld til afslapning/afledning af forvirrede/opkørte/ambulerende ældre med demens i plejeboliger samt urolige unge/børn på henholdsvis Aktivitetscenteret Havkærparken og Lyngåskolen.

Der er ikke opnået øget koncentrationsevne hos borgere/elever, som er det projektet målte på. Til gengæld har logbogen fra projektet indikeret at Touch and Play er et godt bud på et velfærdsteknologisk alternativ til traditionelle aktiviteter, fordi der er mulighed for aktivitet med bevægelse og kognitiv stimulans. Dette giver livskvalitet og indhold i hverdagslivet til de borgere/elever, der har afprøvet den.

Perspektivering og Implementering
Touch and Play kan med fordel implementeres i lignede institutioner i MSO og MSB. Erfaringer fra projektet viser tydeligt, at selvom personalet på 3 ud af de 4 afprøvningssteder oplever øgede muligheder for aktivitet med borgere/elever og synes at Touch and Play er nem at anvende, så er ledelsesmæssig opbakning samt en engageret tovholder nødvendig for at implementere og forankre brugen af Touch and Play i hverdagen.

Der er fordele og ulemper ved valget mellem stationær og mobil enhed. I denne afprøvning vurderes fordelene at være flest ved den stationære enhed. I projektet har de mobile enheder stort set været anvendt som stationære, hvorfor merprisen ikke kan betale sig.

Læs mere i evalueringsrapporten.