Et sammensat billede, der viser madrassensoren til venstre, og en computerskærm med analyseprogrammet til højre.

Mobility Monitor

Madrassen sender informationer til et datasystem. Personalet kan følge med i borgerens mobilitet og registrere borgerens mikroaktivitet. Det betyder, at man kan målrette og opkvalificere indsatsen i forhold til en borgers eventuelle søvnproblematikker.

Mobility Monitor er afprøvet flere steder i Danmark med henblik på decubitusprofylakse og søvnkvalitet.

Pilotprojektet er en afprøvning med en række frivillige borgere i rehabiliteringsforløb på Vikærgården. Det forventes at have en nytteeffekt for borgere, medarbejdere og kommune.

At undersøge - Om Mobility Monitor kan understøtte og optimere en tværfaglig udredning i et rehabiliteringsforløb. - Om inddragelsen af Mobility Monitor har en positiv virkning borgerens liv.

Den Sundheds- og Velfærdsteknologiske Investeringspulje 2011. Medema stillede 5 stk Mobility Monitor-enheder til rådighed i afprøvningsperioden.

Medema A/S (Skandinavisk forhandler), Compliant Concept AG (producent), Center for Frihedsteknologi og Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården.

AFSLUTTET (16. februar – 31. maj 2015).

Det vurderes at: - Mobility Monitor er et meget relevant og meningsfuldt sensorsystem. Det opkvalificerer medarbejdernes arbejde med borgernes søvnproblemer. - Borgeren er i centrum, når medarbejderne mødes i en tværfaglig sparring om data fra systemet.

- Det er et kvalificeret, effektivt sensorsystem i forhold til at anskue flere sundhedsfaglige problemstillinger. Fx psykisk uro om natten, smerter, vandladning, immobilitet, døgnrytmeforstyrrelser, tryksårsforebyggelse, faldrisiko m.m.
- Det er et brugervenligt arbejdsredskab.
Mobility Monitor indbyder til et tæt tværfagligt samarbejde om borgernes søvnproblematikker.
- Anvendelsen medfører faglig udvikling af medarbejdere.
- Udredningen af borgerne effektiviseres.
- Borgerens søvnkvalitet kan optimeres.
Borgerens livskvalitet og hverdagsliv øges og løftes, når medarbejderne arbejder kvalificeret med borgerens søvnproblematikker.

Mobility Monitor fordrer, at fagligt kvalificerede sundhedspersoner kontinuerligt arbejder aktivt med data.
En god implementering og løbende tovholder funktion er altafgørende for succes: at alle parter; borger, medarbejder og kommune, får det fulde udbytte.

Implementering
Mobility Monitor forventes at blive en del af Aarhus Kommunes planlagte omfattende indsats med velfærdsteknologi i plejeboligerne.

I første omgang skal en pakke af løsninger afprøves i plejeboligerne på Trøjborg. Dette skal give en vurdering af, hvilke teknologier, der kvalificerer sig til fuld implementering i samtlige kommunens plejeboliger (mere end 2000).

Mobility Monitor bliver desuden en del af tilbuddet i plejeboligerne på Sønderskovhus allerede efter sommerferien.

Der søges i øjeblikket midler til fuld implementering af Mobility Monitor på Vikærgården.

Andre erfaringer
Pilotprojektet har vist god effekt af, at afprøvninger bliver ledet af sundhedsprofessionelle med en tæt relation til praksis. Dette giver mulighed for at skræddersy en afprøvning. Så kan den indpasses i de etablerede arbejdsgange og stedets dokumentationspraksis mv. Således integreres teknologien i borgernes og medarbejdernes hverdag.

Evalueringsrapporten kan fås ved henvendelse til Vikærgården (se Kontakt).