Robotsælen Paro med en ældre kvinde i baggrunden

Paro

På Stefanshjemmet bor en borger, der gennem flere år for egen regning har investeret i Paro. Denne har med rigtig gode resultater været anvendt i en pædagogisk/terapeutisk sammenhæng i forhold til vedkommende.

Med projektet ønsker vi at arbejde med og afprøve Paro i andre pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge.

Med udgangspunkt i erfaringer om, at robotten kan have en angstdæmpende funktion, fx i forbindelse med overgange fra én aktivitet til den næste, afprøves Paro i forhold til andre målgrupper. Fx voksne med erhvervet hjerneskade, med udviklingshæmning og evt inden for ældreområdet.

Endvidere vil vi afprøve Paro i forhold til konkrete borgere fra to-tre forskellige målgrupper. At finde ud af, om Paro kan være det pædagogiske redskab til at åbne nogle nye muligheder og tilgange til kommunikation med borgere, hvor andre redskaber ikke har haft nogen effekt.

Endelig skal de to (Paro-certificerede) medarbejdere, der indgår i projektet, fremadrettet skal kunne fungere som konsulenter. De skal udbrede kendskabet til Paro, samt yde ”starthjælp” til andre, der ønsker at komme i gang med at arbejde med Paro.

 

Projektet er finansieret via den Sundheds- og Velfærdsteknologiske Investeringspulje 2013, vedr. udgifterne til certificering, anskaffelse af Paro, samt projektledelse. Stefanshjemmet bidrager med medarbejdertimerne.

I første omgang kører projektet på Stefanshjemmet. Efter projektforløbet skal afprøves inden for andre målgrupper i MSB/MSO.

Første projektforløb blev afvikles på Stefanshjemmet fra april 2015 med forventet afslutning august/september 2015.

Anden del af projektet blev ikke gennemført. Det viste sig at være svært at finde borgere, som opfyldte kriterierne for brug af Paro – og de Paro-certificerede medarbejdere forlod deres job i kommunen..