Projekt Tryghed i eget hjem tager udgangspunkt i borgere, der er utrygge i eget hjem, og som i dag har et nødkald. Et nødkald er imidlertid en standardiseret løsning, der ikke imødekommer borgernes meget forskelligartede behov. Det er samtidig en ufleksibel løsning, der fører til meget håndtering og dokumentation.

Projektet vil:

  • gennemføre en omfattende behovsafdækning blandt borgere med nødkald og deres pårørende for at blive klogere på, hvad der skaber utryghed i dag, og hvad der kan gøre dem trygge i fremtiden.
  • udarbejde en bred vifte af forslag til indsatser, der sikrer borgere og pårørende den hjælp, de har brug for, når de har brug for den. Der vil blive arbejdet med løsninger, organisatoriske, såvel som tekniske, som vil blive udviklet og afprøvet sammen med borgere og pårørende.
  • give bud på, både, hvordan der kan findes bedre teknologiske løsninger til nødkald og udvikles helt andre ikke-teknologiske løsninger. Løsninger, der skal skabe tryghed og sikre borgere og pårørende større selvhjulpenhed og livskvalitet, samtidig med at ressourcer til administration og vedligehold af nødkald reduceres.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem de tre kommuner, Aalborg, Aarhus og København.

Projektperioden er fra januar 2021 til april 2022, og resultater deles med øvrige kommuner.

Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen. Projektansøgning: (nyt vindue) Se hele projektansøgningen til Sundhedsstyrelsen