Tilpasset Telerehabilitering er et udviklingsprojekt, der vil samle alle erfaringer med virtuel træning og implementere det, der virker.

Senest under corona har mange medarbejdere forsøgt sig med træningsvejledninger over computeren, og før corona har både Sundhedsenheder og Center for Frihedsteknologi (nu Velfærdsteknologi & Hjælpemidler Aarhus) haft flere projekter med teknologier, der understøtter virtuel træning.

Nu indsamles den viden, der er opgjort gennem tiden, og kvalificeres, så Aarhus Kommune kan tilbyde borgerne brugbare, virtuelle træningsmodeller. 

Formål

Det overordnede formål med paraplyen af projekter er

  • at skabe differentierede trænings- og rehabiliteringstilbud, der muliggør mere træning og mere medbestemmelse for borgeren samt øger brugen af virtuelle konsultationer.

Målet er, at borgerne oplever øget medbestemmelse på valg af konsultationsform, mere træning til den enkelte borger og minimeret risiko for smitte med Covid-19.  

elastikker

Indhold

Vi når i mål ved at lave en serie små delprojekter. Vi får erfaringer med telerehabilitering med forskellige borgergrupper (forskellige aldersgrupper, kognitiv funktion og sårbarhed).

I projektet ønskes følgende udviklet og afprøvet, samt implementeret, hvis afprøvningerne er en succes: 

  1. Træning over skærm (individuelt og på hold)
  2. Indsamling og anvendelse af borgerrapporterede outcomes (PRO-data)
  3. Teknologi til understøttelse af borgeren i udførslen af hverdagsaktiviteter i hjemmet (ADL-aktiviteter)
  4. Teknologi til afvikling af borgerkonferencer ved overgange internt i kommunen 
  5. Teknologi til at hjælpe borgeren med at skabe struktur i hverdagen
  6. Koncept for borgeroplæring i IT-kundskaber

 

I projektudviklingen inddrages frontpersonale, ledere og borgere som aktive medspillere.

ipad og hånd

Effektmål

Et differentieret trænings- og rehabiliteringstilbud giver

  1. mere træning for flere, ved at udvide muligheder for træning og fleksibilitet i konsultationsform
  2. mere træning for den enkelte, ved at borgerne involveres mere i egne forløb (medbestemmelse). Det øger gennemførsel af træning og tryghed til selvstændigt at træne/være fysisk aktiv
  3. mulighed for at nedsætte smitterisiko, ved at virtuelle konsultationer bliver et obligatorisk tilbud
  4. mulighed for at nå andre borgere og målgrupper, når det fysisk fremmøde helt eller delvist kan erstattes af andre mødeformer.

 

I spidsen for projektet står

Projektleder: Jacob Handberg Gohlke: M: +4541857614, E: gjah@aarhus.dk

Udviklingsterapeut: Frank Lambreth Jensen: M: +4541872625, E: frlaj@aarhus.dk