Formål

Kufferter med hjælpemidler giver et hurtigt overblik over de mest almindelige hjælpemidler. Ofte placeres kufferterne i personalestuen, så de er lettilgængelige og i bevidstheden til daglig. Ideen om kufferter er opstået på baggrund af et behov, som medarbejderne har formuleret. De ønskede viden for bedre at kunne vejlede borgerne.

Teknologi

Hjælpemidlerne er delt op i to kategorier, der har hver sin kuffert:

  • spise- og køkkenaktiviteter
  • personlig pleje og påklædning

Der er printet kataloger over hjælpemidlerne med billeder, cirkapris, HMI-nummer og bevillingsmulighed, ja eller nej. Katalogerne tages typisk med ud til borgerne.

Målgruppe

Medarbejdere i hjemmeplejen, så de er klædt bedre på til at vejlede borgerne om småhjælpemidler. 

Målgruppe borgerne

Inspirationskufferter er også tilgængelige for borgerne på DokkX, se video (1:11, nyt vindue) https://youtu.be/iX7MurU9_Ek