Vejledere på skolebænken

Når vejlederne har gennemført kurset, er de knivskarpe i at vejlede de sosu-elever, der har valgt den nye linje DigiTech på SOSU Østjylland.

Som en del af kurset var en halv dag afsat til at arbejde med analyse af velfærdsteknologi ud fra fire parametre: borgernes behov, medarbejdernes behov (arbejdsmiljø), kommunens interesse og økonomien. Undervisningen i analyse var tilrettelagt som en øvelse i teknologivurdering med udgangspunkt i en specifik teknologi efter eget valg.

Susanne Riiser, implementeringskonsulent ved Velfærdsteknologi & Hjælpemidler Aarhus

Det er tilladt af google

Susanne Riiser har været med til at tilrettelægge kursusprogrammet i tæt samarbejde med SOSU Østjylland og HR-afdelingen i Aarhus Kommune. Susanne Riiser stod desuden for arbejdet med analyse.

”Humlen er at lave den gode analyse. Derfor lægger vi vægt på, at vejlederne bliver trænet i at tænke struktureret, når de skal vurdere, om en teknologi giver mening på deres arbejdsplads. Her kommer de fire parametre i brug. De skal også være kreative og selv kunne finde frem til svar, hvis løsninger ikke lige bliver præsenteret for dem. Det matcher de krav, vi stiller til de kommende DigiTech-elever”, fortæller Susanne Riiser.

Nye metoder på DigiTech-linjen

Kurset introducerer oplæringsvejlederne til den særlige didaktik, der ligger i DigiTech, da DigiTech-eleverne undervises på en anden måde end ordinære elever. På DigiTech er der særligt fokus på at styrke eleverne i det 21. århundredes kompetencer, herunder problemløsning og innovation. Oplæringsvejlederne prøver på kurset på egen krop, hvordan de i høj grad selv skal søge viden på forskellige digitale platforme og forberede pitch for deres kollegaer. Vejlederne inddrages i at nytænke deres vejledning og stille spørgsmål om, hvordan de styrker feedback og dialog, så eleverne i højere grad får hjælp til at stille spørgsmål fremfor at få svarene.

Pernille Hermansen og Berith Bonde fra Syddjurs Kommune pitcher mobilscooter

Efter at have gennemgået teknologierne i grupper, skulle de forskellige grupper pitche deres resultater. Nogle velfærdsteknologier scorede højt på borger- og medarbejderbehov, men faldt måske igennem på økonomien. Andre teknologier vurderede deltagerne som økonomisk forsvarlige og nemme at gå til, men ikke specielt brugbare i hverdagen.  

Gode diskussioner

De forskellige pitches gav anledning til spørgsmål og faglige, relevante diskussioner. En gruppe syntes for eksempel at en spiserobot risikerer at fjerne det sociale i at spise. Susanne Riiser fortalte imidlertid om en borger på plejehjem, der netop var blevet mere social ved at bruge en spiserobot; hun skulle ikke længere fordele sin opmærksomhed mellem den person, der madede hende og dem, hun sad til bords med.  Det belyser netop pointen i at lave den grundige analyse af den individuelle borgers behov og situation. Der er sjældent et entydigt rigtigt resultat med to streger under.

Der blev stillet spørgsmål om bevilling til et par teknologier, og det blev diskuteret, om man kan få en elektronisk gribetang; nogle mente nej; andre mente ja, hvis tangen medfører, at man kan klare sig selv og ikke skal have kommunal hjemmehjælp til fx madlavning. Den mobile scooter til rejsebrug til omkring 30.000 kr., var der bred enighed om, at man nok ikke kan få kommunen til at bevilge.

Baggrund

Kursusdeltagerne, der allerede fungerer som oplæringsvejledere for ordinære sosu-elever, kom fra både Aarhus, Syddjurs og Favrskov Kommuner. AMU-kurset løber over tre dage og er medfinansieret af CareWare Nordic, der igen er finansieret af EU, Interreg ÖKS.  

DigiTech-uddannelser er en del af KL’s strategi, og forventningen er, at alle landets SOSU-skoler udbyder DigiTech-uddannelser.

Kontakt SOSU OJ

Rikke Krogsgaard, projektleder DigiTech, videnscenterkoordinator og underviser

rkr@sosuoj.dk, M: +45 21 14 12 02

Det var sjovt og svært og udfordrende! (Om at forsøge at åbne en mobilscooter uden brugsanvisning).

Har man lyst til at bruge den til personlig pleje, hvis den ikke giver slip?! (Om gribetang, der fik kritik for at være for svær at åbne, når den først har grebet om noget).

Hvorfor skal man have en elektronisk drikkekop, når man bare kan drikke tre halve liter vand?!